Herlev og Gentofte Hospital søger fysioterapeut til fastansættelse i ortopædkirurgisk område, – Herlev matriklen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Herlev og Gentofte Hospital søger fysioterapeut til fastansættelse i ortopædkirurgisk område, – Herlev matriklen

Jobbet

Vi søger en fysioterapeut, som har lyst til at bidrage i vores gruppe med et højt engagement og gerne med en høj faglighed inden for det akutte ortopædkirurgisk område.

Jobbet er til besættelse pr. 1. september 2023 eller snarest derefter med 32 - 37 t/ugl.

Om os

Du vil blive tilknyttet en gruppe af fysio- og ergoterapeuter, der har et stærkt fællesskab, hvor vi altid er parate til at hjælpe hinanden på tværs af afsnittene, og også har et tæt samarbejde med kollegaerne i den øvrige i Fysio – og Ergoterapi. Der kan nemlig også kan være behov for at hjælpe hinanden på tværs af specialeområderne, - medicinsk-onkologisk, neurologisk og børneområdet.

Det ortopædkirurgiske område på Herlev matriklen indeholder specialerne akut ortopæd- og infektionskirurgi, herunder amputationskirurgi. Derudover går vi i Fælles akut modtagelsen - FAM, hvor vi primært tilser ældre patienter efter fald i hjemmet.

Arbejdsopgaverne i klinikken består af vurderingsopgaver samt behandlings-/genoptræningsopgaver primært af indlagte, men også af ambulante både børn og voksne patienter med akutte ortopædkirurgiske diagnoser. De ambulante patienter går i vurderingsforløb eller i specialiserede genoptræningsforløb. Derudover bemander vi dagligt ort. kir. ambulatoriet, hvor patienter ses ift. kontrolbesøg hos lægen. Vi deltager jævnligt i forskningsprojekter, hvor vi enten står testning eller træning af de inkluderede patienter.

Vi arbejder alle ugens dage, hvorfor der vil være vagtarbejde ca. hver 6. lørdag og hver 6. weekend samt 1-2 helligdage om året.

Om afdelingen

Afdelingen for Fysioterapi og Ergoterapi er en selvstændig afdeling delt på Herlev og Gentofte hospital. Vi er delt i 3 specialegrupper, hvor bl.a. ortopædkirurgien hører til på begge matrikler.

Du bliver ansat på det samlede Herlev og Gentofte Hospital, men vil fortrinsvis skulle arbejde på Herlev matriklen.

Vi er praktiksted for både ergo- og fysioterapeutstuderende, hvorfor der i en stor del af året vil være sparring af og evt. undervisningsopgaver af fysioterapeutstuderende.

Herlev og Gentofte hospital har en overordnet vision, der hedder Godt Behandlet. Vi arbejder for at patienterne bliver fagligt godt behandlet. Vi arbejder for, at patienter og pårørende føler sig godt behandlet, og sidst, men ikke mindst arbejder vi for, at medarbejderne bliver godt behandlet i deres arbejde.

Vi lægger derfor stor vægt på udvikling, hvor vi til stadighed søger at øge kvaliteten i patientbehandlingen. Vi prioriterer tværfaglighed, samarbejde, værdibaseret ledelse og kompetenceudvikling højt. Vi har derfor ansat både fysio- og ergoterapeuter i alle grupperne med specialansvar for området, som understøtter den faglige udvikling. Derudover har vi i den samlede Fysio- og ergoterapi en forsknings- og udviklingsgruppe.

Vi forventer at du

  • er uddannet fysioterapeut med dansk autorisation
  • har relevant klinisk erfaring med arbejdet på et hospital særligt med akutte ortopædkirurgiske patienter
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen i såvel gruppen som i hele fysioterapien
  • bidrager til tæt tværfagligt samarbejde og har en positiv indstilling til forandring, da arbejdsdagen kan være uforudsigelig
  • har en engageret og professionel tilgang til dine arbejdsopgaver
  • er en glad og positiv person, der også kan være med på lidt sjov en gang i mellem
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale indgået mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Inja Toustrup på telefon 2165 7088 eller terapeut med specialeansvar Anja Stampe på telefon 3868 6992. Du kan læse mere om afdelingen på: www.herlevhospital.dk

Ansøgningsfristen er den 14. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.









INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250219&DepartmentId=21828&MediaId=4720&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884642

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet