introduktionsstilling i intern medicin, afdeling for Medicinske Sygdomme, Herlev-Gentofte Hospital – Herlev matriklen og Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Herlev Hospital har i en årrække arbejdet systematisk i videreudviklingen af Akutmodtagelsen for at optimere patientforløb og sikre tværfaglig involvering fra de kliniske afdelinger.

Som en af landets største Akutmodtagelser visiterer, modtager og behandler vi ca. 93.000 akutte patienter årligt med et bredt og varieret udbud af sygdomme.

Vi tilbyder

En god og bred introduktion til akutområdet med tilknytning til medicinsk team i 9 måneder (8 måneder i intern medicin og 1 måned på kardiologisk afdeling) og til skade teamet i 3 måneder.

​Akutmodtagelsen modtager patienter inden for specialerne ortopædkirurgi, kardiologi, urologi, medicinsk og kirurgisk gastroenterologi, endokrinologi, geriatri, lungemedicin, infektionsmedicin og neurologi.

Vi har derudover et meget tæt samarbejde med de parakliniske afdelinger omkring diagnostik i front, ligesom vi arbejder tæt sammen med Anæstesi- og Intensivafdelingen samt Børneafdelingen.

​Patientforløbene varetages i et tæt, tværfagligt samarbejde med alle hospitalets specialer, så hvad enten du har vagt eller dagfunktion, vil du opleve at arbejde i teams med fokus på hurtig diagnostik og behandling. Høj faglig standard, sammenhængende patientforløb, uddannelse og supervision er her de væsentligste omdrejningspunkter.

​En stilling hos os vil i høj grad give dig en bred introduktion til det akutmedicinske område. Vi prioriterer i den forbindelse

  • det gode patientforløb
  • et godt arbejdsmiljø og uddannelse
  • en bred vifte af speciallæger med helt i front.
Dit arbejdsområde

Din kerneopgave som introduktionslæge i Akut Medicin vil være at modtage, vurdere, undersøge, diagnosticere og behandle akutte patienter inden for alle triagekategorier i tæt samarbejde med Akutmodtagelsens øvrige læger.

Du vil samtidig opnå kompetencer inden for relevante kliniske procedurer, triagering, visitation og flowstyring.

​I dit uddannelsesforløb vil du arbejde 9 måneder i vores Medicinske team, 8 måneder med reference til Afdeling for Medicinske Sygdomme + 1 måned med reference til Afdeling for Hjertesygdomme og i kirurgisk team med reference til hhv. Afdeling for Led- og Knoglekirurgi.

​Du vil under hele din ansættelse have vagtforpligtelse. Herudover vil du i dagtid uden for vagt få mulighed for at blive introduceret mere bredt til de kliniske og organisatoriske funktioner i akutmodtagelsen. Løbende supervision vil ske gennem de tilstedeværende speciallæger, og du vil alt efter interesse også i et vist omfang få mulighed for at blive introduceret til stuegangsfunktion i ”bagvedliggende” specialer.

Du vil få tilknyttet vejleder i alle teams, og uddannelsen vil blive monitoreret af de uddannelsesansvarlige overlæger i de respektive specialer samt den ledende overlæge i Akutmodtagelsen.

​Vi forventer i øvrigt at du kommer med et fagligt engagement, og at du bidrager til at fastholde vores gode arbejds- og kollegiale miljø på afdelingen.

​Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger er du meget velkommen til at ringe eller skrive til:

ledende overlæge i Afdeling for Medicinske Sygdomme Flemming Steen Nielsen, telefon 3868 9531 mail Flemming.Steen.Nielsen@regionh.dk eller cheflæge i Akutmodtagelsen Lotte Klitfod.

​Send ansøgning med curriculum vitae samt kopi af autorisation via nedenstående link senest den 24. august 2023. Samtaler afholdes den 30. august 2023.



Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251067&DepartmentId=11992&MediaId=4720&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890401

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet