IT-specialist med geospatiale kompetencer ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup
Vil du være med til at udvikle og drifte Forsvarets geospatiale infrastruktur? Søger du en rolle, hvor teknisk ekspertise møder den operative virkelighed i en unik organisation? Så er du måske vores nye IT-specialist med geospatiale kompetencer i Joint GEOMETOC Support Centre.
Om os
Joint GEOMETOC Support Centre er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup. Vi er ansvarlige for geospatial, meteorologisk og oceanografisk støtte til hele Forsvarsministeriet. Vi indsamler, validerer, modellerer, lagrer og formidler geospatiale, oceanografiske, hydrografiske og meteorologiske data og produkter til brug for Forsvarets øvelser og operationer – både nationalt og internationalt. Vi arbejder med en avanceret IT-infrastruktur bestående af fysiske og virtuelle systemer, storage-løsninger og serviceplatforme. Vi arbejder med Esri-platformen og udstiller kort via Esri Enterprise Portal. GEOMETOC består af specialiserede medarbejdere, herunder IT-specialister, ingeniører, oceanografer, meteorologer, geologer og GIS-specialister.
Om stillingen
Som IT-specialist med geospatiale kompetencer vil du få et bredt og varieret ansvarsområde, der kombinerer teknisk drift med strategisk udvikling af Forsvarets geospatiale infrastruktur.
Dine primære arbejdsområder omfatter:
- Drift, vedligeholdelse og udvikling af GEOMETOCs IT-infrastruktur, bestående primært af Windows Server samt Linux-baserede systemer som NAGIOS og PROXMOX
- Administration af Microsoft AD, Exchange, Esri Portal og databaser
- Installation, konfiguration, overvågning og fejlfinding af hardware og software
- Vedligeholdelse af netværksinfrastruktur (ethernet, InfiniBand, firewall, IDS, VPN)
- Integration af standarder som OGC, REST og JSON-streams
- Håndtering, strukturering og udstilling af geospatiale data fra nationale og internationale samarbejdspartnere
- Udvikling af Forsvarets geospatiale infrastruktur og integration i IT-systemer
- Opsætning af operative GIS-servere til øvelser og operative opgaveløsninger
- Vedligeholdelse af services og applikationer (WMS, API, briefingsystemer)
- Support til Forsvarets enheder i forbindelse med øvelser og operative opgaver
Om dig
Uddannelse og erfaring:
Vi søger en kandidat med en relevant uddannelse inden for IT:
- Datamatiker, IT-support eller anden relevant uddannelse
- Ingeniør med speciale inden for IT
- Geoinformatiker med erfaring inden for drift af GEO IT-systemer
Vi ser gerne, at du har erfaring inden for IT-drift, systemadministration og geospatiale teknologier. Kendskab til Forsvaret eller tidligere tilknytning vil være en fordel.
Tekniske kompetencer:
Du har erfaring med flere af følgende områder:
- Windows og/eller Linux systemadministration
- Konfiguration af IT- og netværksinfrastruktur
- Webteknologi
- Scripting-sprog, især Python og/eller Bash
- GIS-teknologi, særligt Esri ArcGIS
Som person er du:
- Samarbejdsorienteret – du værdsætter det gode kollegaskab og er god til sparring
- Selvstændig og ansvarsbevidst – du trives med frihed under ansvar
- Struktureret – du kan overskue komplekse problemstillinger og arbejde systematisk
- Udviklings- og resultatorienteret – du har lysten til at drive udviklingen
- Et højt specialiseret miljø med moderne IT- og kommunikationsteknologier
- Frihed under ansvar, tillid og selvstændighed i opgaveløsningen
- En åben og uformel stemning med højt fokus på faglighed, udvikling og vidensdeling
- En velfungerende afdeling præget af godt samarbejde og fleksibilitet
- Mulighed for at arbejde med opgaver af stor strategisk betydning for Forsvaret
- Fokus på balancen imellem arbejds- og familieliv
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- Deltagelse i nationale og internationale samarbejder
Stillingen er slået op civilt og militært.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Max Søborg Thomsen på telefon 2544 7382.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 12. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/07293062-2ea2-4bd5-a563-e5c28a3d431a