Søndag den 1. oktober kl. 15 spiller Jesper Sivebæk, guitar, og docent på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, en koncert i Ballerup Kirke, med værker af spanske og sydamerikanske guitarmestre, fra renæssance over romantikken til nyere tid af bl.a. Heitor Villa-Lobos, Francisco Tarrega, Luis Milan og Per Nørgård.
Dertil vil publikum kunne nikke genkendende til en del Kim Larsen sange, som Jesper Sivebæk har bearbejdet i klassiske guitararrangementer og udgivet på CD'en "Ta' mig med" i 2021.
Kim Larsens melodier har altid stået Jesper Sivebæks hjerte nær, og det har vist sig at være en særdeles populær del af koncertprogrammet landet over, så det betaler sig nok at komme i god tid.
Gratis adgang.