Juniorproduktchef til Sahva i Brøndby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

 

Har du en sundhedsfaglig baggrund, og drømmer du om at sætte den i spil i en kommerciel rolle? Og er "analytisk" og "systematisk" karakteristisk for din måde at arbejde på? Så kan det være dig, vi leder efter!

 

Som juniorproduktchef er din vigtigste opgave at bidrage til en effektiv drift og optimering af vores indtjening, omsætning og sortiment i produktkategorien "Kompressionsprodukter og brystproteser".

Der er rigtig gode udviklingsmuligheder i jobbet - både på kort og langt sigt. Når du er kommet godt ind i dine opgaver, får du en meget selvstændig rolle i et team, der har en vigtig andel i Sahvas omsætning og succes.

Din hverdag i jobbet

Du får din daglige gang på Sahvas hovedkontor i Brøndby, hvor du primært:

  • deltager i udbudsopgaver - dvs. du analyserer tilbudsmateriale og produktkrav, og du udfylder tilbudslister
  • opretter og vedligeholder varestamdata
  • holder dig opdateret om markedet for kompressionsprodukter og brystproteser - herunder nye produkter og tiltag hos vores konkurrenter
  • koordinerer de aktiviteter, der er med til at holde et højt vidensniveau i organisationen. Det gælder f.eks. viden om vores produkter og markedssituationen.

Som juniorproduktchef lærer du alle behandlere og teamledere inden for produktområdet rigtig godt at kende. Herudover deltager du i det tætte samarbejde med andre supportfunktioner som fx indkøb, marketing og forretningsudvikling om leverandørvalg, kommerciel analyse og generel udvikling af produktområdet.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der har:

  • en sundhedsfaglig baggrund
  • et par års praktisk erfaring inden for dit fagområde, som har givet dig lyst til at bruge din sundhedsfaglighed i en kommerciel rolle
  • en god talforståelse og interesse for at arbejde med data.

Kan du derudover svare ja til, at du arbejder analytisk og systematisk, og at du har en forstående tilgang til dine omgivelser samt gode kommunikative evner - ja så kan vi ikke ønske os mere!

 

Hvad tilbyder vi?

Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.

Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel.

Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale. 

Er du interesseret?

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os dit CV hurtigst muligt eller senest d. 17. september 2023. 

Du behøver ikke at skrive en ansøgning, men vi spørger til din motivation, når du søger i vores rekrutteringssystem.  Vi gør venligt opmærksom på, at annoncen lukkes, når vi har modtaget de ønskede ansøgninger. 

Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Product Management, Kirsten Dyrvig Jensen på 2895 2023.


Se mere på vores ansøgersite: https://sahva.ofir.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c467c8b0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sahva A/S, Nykær, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c467c8b0&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890456

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet