BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med på den helt afgørende dagsorden at sikre beskyttelse af personoplysninger for de statslige myndigheder.
Efter den seneste regeringsdannelse har Statens It overtaget ansvaret for databeskyttelse for hele Finansministeriets koncern. Vi har derfor brug for en ny kollega, som vil være med til at beskytte de personoplysninger, som Statens It behandler - både som dataansvarlig og databehandler på vegne af alle de øvrige statslige myndigheder.
Cyber- og informationssikkerhed, og herunder databeskyttelse, har aldrig været vigtigere og højere prioriteret end det er aktuelt. Det er et område, som har ledelsens konstante bevågenhed og opbakning, da det understøtter en sikker og stabil it-drift, hvor vi passer godt på de informationer, der behandles af de mange myndigheder og offentlige institutioner, som er Statens Its kunder.
Nu har du chancen for at være med til at definere arbejdet med fremtidens informationssikkerhed for hele staten. Vi søger nemlig en databeskyttelsesjurist.
Om jobbet Du bliver del af et team i udvikling, som favner bredt, både hvad gælder erfaring og arbejdsområder. De rette kandidater får rig mulighed for at være med til at præge arbejdsopgaverne, afhængig af ønsker og kompetencer.
Lige nu har vi i teamet stort fokus på det kommende cybersikkerhedsdirektiv, NIS2, og den betydning det får for de services, som Statens It leverer og drifter for langt størsteparten af Danmarks statslige myndigheder.
Den ledige stilling er en del af teamet Informationssikkerhed og Procesudvikling. Det er os, der bl.a. har ansvaret for, at Statens It overholder Databeskyttelsesforordningen.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte aktiviteter inden for awareness, ledelsesrapportering, rådgivning om databeskyttelsesreglerne ved indkøb og udvikling af it-systemer og kravspecifikationer til leverandører, udarbejdelse af databeskyttelsespolitikker, tilsyn med leverandører, indgåelse af databehandleraftaler, visitering af sikkerhedshændelser, hvis der sker brud på persondatasikkerheden, rådgivning ved risikovurderinger, sekretariatsbetjening og meget mere.
Om dig
- Du trives med faglige udfordringer i krydsfeltet mellem myndighedskrav, lovgivning, processer og it-drift
- Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med både informationssikkerhedsstandarder og Databeskyttelsesforordningen. Det er kompetencer, som gør dig i stand til at arbejde med bl.a. processer, retningslinjer, risikovurderinger og visitering af sikkerhedshændelser, og hvis du ikke allerede har dem, er du indstillet på at tilegne dig dem forholdsvist hurtigt hos os.
- har en videregående uddannelse på kandidatniveau som jurist eller på tilsvarende niveau
- har et godt kendskab til Databeskyttelsesforordningen
- har gode mundtlige og skriftlige evner, som du dagligt bringer i spil, hvad enten du skal formidle til Subject Matter Experts, kolleger, it-revisorer eller ledelsen
- er systematisk og struktureret i din opgaveløsning og forstår at arbejde med milepæle og deadlines
- er imødekommende med en kreativ og problemløsende tilgang til udfordringer.
Ansættelsesforhold Du ansættes efter gældende overenskomst for akademikere i staten (fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af dine erfaring og kvalifikationer).
Tjenestestedet er: Lautruphøj 2, 2750 Ballerup.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå og opretholde PET-sikkerhedsgodkendelse til niveauet ”HEMMELIGT” under hele din ansættelse i Statens It.
Mere information Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sune Fosgaard på tlf. 72310931.
Ansøgning Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem (HR-Manager) på https://www.fm.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger senest 6. november 2023. Samtalerne forventes at blive afholdt løbende i uge 46 og 47. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2024.
Dette er et genopslag.
Om Statens It Statens It er en styrelse i Finansministeriet og er statens interne it-driftscenter. Vi arbejder med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Vi er en organisation i hastig vækst, men er også en fleksibel og dynamisk arbejdsplads, der kender værdien af vores medarbejdere. Over de kommende år vil vi fortsat få mange nye brugere og slutteligt stå for næsten 2/3 af statens samlede it-drift i 2023. Du kan læse mere om Statens It på www.statens-it.dk
Statens It er mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924795