Vil du arbejde med arbejdsmiljøret i en kompleks statslig organisation, hvor dine juridiske vurderinger får direkte betydning for Forsvarets medarbejdere? Vil du være med til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Forsvaret?
I Center for HR-jura og Arbejdsmiljø ved Personelkommandoen søger vi en jurist, der kan arbejde med forskelligartede juridiske opgaver i et tværfagligt miljø.
Vi leverer arbejdsmiljørådgivning og produkter af høj kvalitet, og prioriterer det gode fællesskab både fagligt og socialt. Vil du være med?
Om os
Stillingen er i sektionen for Arbejdsmiljøudvikling og -Implementering, der pt. består af 10 medarbejdere. I alt er der i centret små 100 medarbejdere, hvoraf ca. 40 er jurister.
Vi håndterer en variation af tværgående opgaver på arbejdsmiljøområdet, herunder løbende afrapporteringer af for eksempel APV-målinger og udviklingsprojekter om fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Vi har også ansvaret for udvikling og implementering af Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi, ligesom juridiske problemstillinger vedrørende arbejdsmiljølovgivningen håndteres i sektionen.
Vi er bevidste om vores særlige forpligtigelse over for dem, vi betjener. Vi vægter kvalitet og en løsningsorienteret tilgang højt. Vi prioriterer et stærkt, fagligt fællesskab og det tætte samarbejde i sektionen, i centeret, med resten af Personalekommandoen, departementet og Forsvarets øvrige myndigheder.
Vi tilbyder et fagligt stærkt miljø, gode udviklingsmuligheder og en hverdag med fleksibilitet og balance.
Vores kontor ligger i Ballerup og er let tilgængeligt med både bil og offentlig transport. Vi tilbyder en række medarbejdergoder som betalt frokostpause, motionsrum og idrætsforening.
Om stillingen
Du arbejder med juridisk rådgivning inden for arbejdsmiljølovgivningen i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger i sektionen og dine juridiske kollegaer i resten af centeret.
Dine primære opgaver er at:
- rådgive internt og eksternt om konkrete sager (fx påbud, lovforslag mm.)
- bidrage til implementering af Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi
- bistå lokale arbejdsmiljøorganisationer med arbejdsmiljøretlige problemstillinger
- bidrage til udarbejdelse af Forsvarets bestemmelsesgrundlag på arbejdsmiljøområdet
- udarbejde juridiske notater om arbejdsmiljøretlige problemstillinger
- indgå i samarbejde med Forsvarskommandoen og forsvarsministeriets departement i arbejdsmiljøspørgsmål.
De arbejdsmiljøretlige problemstillinger kan bl.a. relatere sig til Forsvarets operative opgaver, som kan afstedkomme spørgsmål i forhold til arbejdsmiljøloven.
På samme måde dækker Forsvaret flere personalegrupper, herunder værnepligtige og frivillige, hvis opgavevaretagelse ofte kalder på konkret arbejdsmiljøretlig stillingtagen. Desuden skal de lokale arbejdsmiljøorganisationer bistås med rådgivning.
Stillingen er en kombination af klassisk juridisk rådgivning og opgaver med koordinering og implementering.
Du har ansvar for egne opgaver fra start, men arbejder tæt sammen med erfarne jurister, som du har løbende sparring med. Du får en grundig onboarding, og dine kolleger fungerer som sparringspartnere.
Hos os har du et job med spændende og komplekse juriske arbejdsopgaver uden at skulle gå på kompromis med din "work-life-balance". Arbejdstiden er fleksibel, og du har mulighed for hjemmearbejde.
Hos os, er du en del af en helt særlig arbejdsplads. Det er en meget vigtig opgave, Forsvaret løser, og det afspejler sig også i vores opgaveløsning, hvor vi bidrager med at levere skarp juridisk rådgivning.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- har en juridisk baggrund og måske en særlig interesse for det arbejdsmiljøretlige område.
- har interesse for eller erfaring med arbejdsmiljøret
- omsætter jura til praktisk og anvendelig rådgivning
- har appetit på at indgå i en hverdag med skiftende opgaver og samarbejde på tværs
- er velformuleret, arbejder selvstændigt og tager ansvar
- arbejder effektivt og sikrer en høj kvalitet i arbejdet
- udviser fleksibilitet og giver en hånd, hvor der er brug for det
- trives i samarbejdet med dine kolleger i sektionen og på tværs af organisationen
- er god til at bevare overblikket i en hverdag fyldt af komplekse, juridiske problemstillinger.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængigt af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.
Du har mulighed for ansættelse på deltid, hvis du ønsker.
Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Stine Filtenborg på telefon 29 43 87 66. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon 32665188.
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis senest 19. april 2026. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om forsvarsministeriets Personelkommando
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Se evt. mere om os på www.forpers.dk
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Personelkommandoen, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/14187417-b9e6-426f-ac2c-f7a55b7b5269