BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Center for HR-jura ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse sætter vi pris på det gode kollegaskab og tror på, at den største faglige udvikling opnås i et tillidsfuldt miljø, hvor den enkelte mærker ansvar for det fælles mål. Vi leverer juridiske produkter af høj kvalitet, og vi har et særligt fællesskab, hvor vi håber du vil være med.
Om os
Sektionen for Arbejdsskade og Erstatning er en del af det nyoprettede Center for HR-jura og Arbejdsmiljø. Centeret består af syv sektioner, som beskæftiger sig med ansættelsesret, arbejdsskader, sygdoms- og barselsrefusion, generelle juridiske spørgsmål samt arbejdsmiljø. Centeret beskæftiger ca. 90 medarbejdere, hvoraf 15 medarbejdere er tilknyttet Sektionen for Arbejdsskade og Erstatning.
Sektionen behandler arbejdsskade- og erstatningssager for hele Forsvaret. Vi er meget bevidste om, at vi har særlig forpligtelse over for de ansatte i Forsvaret, der kommer til skade. Vi er især opmærksomme på, at vi træffer vigtige afgørelser for nuværende og tidligere ansatte, der ofte er i en personlig, svær situation. Derfor vægter vi kvalitet og tilgængelighed højt. Vi gør derfor også meget ud af at have et godt og tæt samarbejde indbyrdes i centret, med resten af Personalestyrelsen og med myndighederne på Forsvarsministeriets område.
Vi støtter hinanden, og er afhængige af det solide faglige fællesskab vi har, ligesom der er et stort fokus på trivsel og udvikling af centerets medarbejdere.
Mette Bøgeholdt Kloster, som er fuldmægtig i sektionen, fortæller: ”Du bliver en del af et ungt og fagligt fokuseret team, hvor humøret er højt, og hvor vi drager omsorg for hinanden. Nogle har små børn, andre har ikke, men fælles for os alle er, at vi interesserer os for hinanden og ’følger med’ i stort og småt, blandt andet via en fælles Messenger-gruppe”.
Vores kontor ligger i Ballerup tæt på offentlig transport og med gode parkeringsmuligheder. Vi tilbyder en række medarbejdergoder, så som betalt frokostpause, frugt- og kaffeordning, motionscenter, idrætsforening og rabatordninger.
Om stillingen
Som jurist i sektionen har du blandt andet ansvaret for behandlingen af sager, hvor Forsvarets medarbejdere kommer til skade. Der er tale om både almindelige arbejdsskader, der sker i national tjeneste og skader opstået under udsendelse. Dine primære opgaver vil være:
- Konkret sagsbehandling
- Rådgivning af veteraner om forsvarsministeriets særlige forsikringsordninger
- Besvarelse af henvendelser fra parter
- Telefonisk kontakt med skadelidte, læger, tandlæger, veterancentrets socialrådgivere, pensionsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med flere
- Udarbejdelse af juridiske notater
Derudover rådgiver og underviser vi Forsvarets medarbejdere i arbejdsskade-, erstatningsog forsikringsområdet.
Som sagsbehandler får du mulighed for at bringe din faglighed i spil samtidig med, at du udvikler dine kompetencer på arbejdsskadeområdet og i relation til såvel sagsbehandling som mere generelle opgaver.
Vi lægger vægt på høj faglighed og professionalisme i arbejdets udførelse, og vi er meget bevidste om vores rolle og ansvar på Forsvarsministeriets område. Det betyder, at vi strækker os langt, for at støtte veteranerne.
Vi tilbyder dermed et job med spændende arbejdsopgaver og ansvar fra start, hvor du er med til at sikre, at vi når vores mål om at levere et højt niveau af juridisk sagsbehandling, uden at du behøver at gå på kompromis med din ”work-life-balance”.
Vi har fleksibel arbejdstid samtidig med, at vi i stor udstrækning gør brug af muligheden for at arbejde hjemmefra.
Om dig
Du har en længere videregående juridisk uddannelse (Cand. jur., Cand. merc. jur. eller Cand. soc. jur.), og er enten nyuddannet eller har måske et par års erfaring inden for arbejdsskadesagsbehandling eller almindelig juridisk sagsbehandling.
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar. Du udviser fleksibilitet og giver en hånd, hvor der er brug for det, ligesom du er god til at bevare overblikket i en omskiftelig hverdag. Du trives i samarbejdet med dine kolleger i sektionen og på tværs af organisationen.
Det er derudover en fordel, hvis du har interesse for personskader, erstatning eller sagsbehandling ved en offentlig myndighed, men vi forventer ikke, at du har erfaring inden for disse områder.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men er du interesseret i en deltidsstilling, vil dette også være en mulighed.
Som ansat i Forsvarsministeriets organisation er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis, samt andre relevante dokumenter.
Ansøgningsfristen er 4. december 2024, men hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jacob Glenstrup på telefon 3266 5053.
Vil du derimod vide mere om løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HRkonsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Mette Karoline Kunz på telefon 3266 5023.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed forbedrer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Vi ser frem til at få dig med om bord!
OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148262