Kapacitetscenter Manager for luftværn ved Forretningsområde Luftforsvar i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du teknisk og operativt interesseret og har en udviklingsorienteret profil med ønske om at være sektionschef og Kapacitetscenter Manager i Forretningsområde Luftforsvar? Vil du være med til at forme fremtidens luftforsvarskapaciteter og er du opsat på at bidrage til en ordentlig og god håndtering af et komplekst og omfangsrigt sagsområde med politisk bevågenhed?
Så tilbyder vi dig, et ansvarsfuldt job med en udfordrende og varieret hverdag, hvor du får god mulighed for at udvikle dig.

Om os

Kapacitetscenter Luftværn (til Brigaden/Very Short Range Air Defence) er en sektion i Forretningsområde Luftforsvar i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Som den øverste tekniske myndighed i Forsvarsministeriets koncern har divisionen for Luftsystemer systemansvaret for de tilknyttede materielkapaciteter. Divisionen varetager den over-ordnede opgave vedrørende anskaffelse, drift og bortskaffelse samt materielsikkerhed for blandt andet luftforsvarssy-stemer, luftfartøjer, luftrumsovervågning og kommunikation mv.

Inden for divisionens ressort, har Forretningsområde Luftforsvar ansvaret for Forsvarets jordbaserede luftforsvarssy-stemer, herunder også Counter UAS. For alle materielkapacitet styres blandt andet driftsplanlægning, udvikling, anskaf-felse og økonomistyring.

Chefen for kapacitetsområde Luftværn vil have ansvaret for i alt op til 6-10 medarbejdere, der er fordelt på militære og civile ansatte. Det samlede forretningsområde forventes at gennemgå en løbende udvikling og udvidelse i takt med det stigende behov for at håndtere luftforsvarsområdet, og herunder særligt med fokus på at systemerne kan virke integre-ret og som en del af øvrige militære systemer. Det kommende Forsvarsforlig vil muligvis stille nye krav til opgaveløsnin-gen, og vi vil derfor være forberedte på at omstille os til nye og/eller flere opgaver i løbet af indeværende år.

Om stillingen

Din primære opgave som sektionschef bliver at varetage kapacitetscenterets projekt- og organisationsdrift og styring i samarbejde med chefen for forretningsområdet. Som en naturlig del af opbygningen af kapacitetscenteret vil du skulle engagere dig i og tage ansvar for den igangværende anskaffelse af Luftværn til Brigaden.

For bedst muligt at kunne opbygge og drive de systemer som Forsvaret skal have til at beskytte sig imod trusler fra luften har vi brug for flere forskellige fagligheder inden for kapacitetscentrets ansvarsområde. På sensor-området arbejder vi bl.a. med radar- og kamera-systemer både ud fra et teknisk og praktisk perspektiv, og derudover også med integration imellem sensorerne i tæt dialog med kolleger fra andre sektioner i og uden for forretningsområdet, samt vores industri-partnere.

Derudover arbejder vi med effektorer som kan imødegå lufttruslerne, bl.a. non-kinetiske såsom jammere eller kinetiske så som missiler eller kanoner. Vores samlede opgaveløsning er desuden centreret om C2-systemer og forståel-se for, hvordan sådanne systemer virker og er omdrejningspunkt for at sensorer og effektorer kan virke sammen, i et integreret forsvar mod lufttruslen.

Som kapacitetscenter Manager bliver du bl.a. ansvarlig for:
• Tekniske test og funktionel evaluering af teknologi.
• Indkøb, varemodtagelse og opsætning af materiel, samt dialog med interessenter både i forsvaret og fra leverandø-rer angående installation og kalibrering af systemerne.
• Implementering og udvikling af systemer og delsystemer inklusiv dialog med brugere og leverandørerne omkring systemernes applikationer, samt integration af systemerne.

Du må påregne rejseaktivitet, i forbindelse med opgaveløsningen, herunder møder med vores samarbejdspartnere, i ind- og udland.

Du kommer til at få et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag. Du får en stor kontaktflade med koncernens forskellige styrelser, myndigheder og operative virksomhed, samt vores industrielle samarbejdspartnere. Du vil opleve et spændende og uformelt arbejdsmiljø kombineret med en stor faglighed. Vi tilbyder den efteruddannelse der skal til for at kunne varetage alle de relevante faglige områder, tekniske som merkantile.

Om dig

Vi forestiller os at du er enten chefkonsulent eller major/orlogskaptajn med flere års erfaring fra operativ stabstjeneste og/eller værnsfælles tjeneste. Er du erfaren kaptajn optaget på MMS hører vi også gerne fra dig.

Som person er du handlekraftig, analytisk anlagt, samarbejdsvillig og helhedsorienteret.

Du er god til at planlægge, koordinere, træffe velfunderede beslutninger og så er du vedholdende. Du formulerer dig præcist både skriftligt og mundtligt såvel på dansk som engelsk.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til projektledelse, risiko- og projektstyring, herunder PRINCE2. Ellers, bliver du kompetenceudviklet indenfor disse områder samt får uddannelse i FMI’s Best Practice.
Vi ser gerne at du har erfaring fra et eller flere af følgende områder:
• Luftforsvarssystemer; planlægning, operativt og/eller teknisk
• Kapacitetsplanlægning og/eller udvikling
• Projektledelse i FMI

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant og er i gang med at gennemføre Master i Militære Studier eller anden relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn/kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Stillingen er også slået op civilt.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne kan du kontakte chefen for Forretningsområdet, oberstløjtnant Ivan Pagh-Rasmussen på tlf.: +45 2565 3751.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CLE@mil.dk.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2024 med henblik på besættelse af stillingen den 1. april 2024.

Samtaler forventes afholdt direkte i forlængelse af annoncens udløb.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985041

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet