Kan du lide at skabe overblik og sikre, at komplekse opgaver bliver fulgt til dørs? Motiveres du af at arbejde med struktur, data og samarbejde i en organisation, hvor dit bidrag gør en forskel?
Så kan en elevplads i Contract Management hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup være noget for dig – vi søger en kontorelev med speciale i offentlig administration med start den 1. september 2026
Om os
I Contract Management arbejder vi med kontraktstyring. Vi sikrer, at Forsvaret opnår maksimal værdi af alle givne rammeaftaler og kontrakter i deres levetid. Vi arbejder med seks kerneydelser, herunder aftaleforberedelse, implementering af aftaler, aftalestyring, leverandøropfølgning, segmentering og styring.
Vores afdeling har en uformel og fleksibel kultur, hvor både selvstændighed og sparring er i højt fokus. Vi vægter både humor og professionalitet i vores arbejde, og du vil blive en del af en støttende og engageret team.
Om stillingen
Som kontorelev vil du blive præsenteret for mange forskelligartede opgaver. Du vil primært arbejde med SAP, Outlook, Word og Excel. Der vil i din elevtid være rig mulighed for at lære og udvikle dig, hvor der også er plads til, at du kan sætte dit eget præ på dine opgaver. Du bliver en del af et team, hvor du som elev også vil få lov til at arbejde med reelle opgaver som bringer værdi til den samlede opgaveløsning i teamet.
Om uddannelsen
Dine næste to år bliver en spændende kombination af teori og praksis. Den teoretiske del foregår på Niels Brock, mens den praktiske del udspiller sig lige her hos os. Her vil du praktisk kunne bruge det lærte fra dit skoleophold ind i dagligdagen.
Om dig
Vi ønsker, at du har bestået/består et af følgende inden start:
• EUX Business
• STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS-forløb
• HHX
Hos os trives du, når du udviser ansvarlighed, motivation og kvalitet. Vi værdsætter, at du både har analytisk detaljesans og evnen til at se det store billede.
Vi forventer, at du:
- tager ansvar og arbejder struktureret med dine opgaver
- er engageret og initiativrig
- kan lide at samarbejde og bidrage i et team
Vi ser frem til at høre fra dig
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 16.446,72 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 23.193,33 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål om uddannelsen? Tøv ikke med at kontakte Josefine Remmer på telefon 2146 6439.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathias Fønskov, på telefon 3266 5557
Ansøgningsfristen er den 21. april 2026 og samtaler afholdes i uge 18 + 20.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. september 2026.
Søg stillingen ved blot at klikke på linket og vedhæft din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Er du fyldt 25 år? Husk at medsende dit realkompetencebevis. Hvis du ikke allerede har fået vurderet dine færdigheder, kan dette klares på en skole, der tilbyder uddannelsen. Hvis tiden er knap, kan du tage det med til en eventuel samtale, eller skolen kan udarbejde det til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer vores evne til at løse opgaverne bedre. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, forvalter og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/db348d98-f3de-4869-8792-c75046a2e417