Klinisk underviser i fysioterapi søges til Psykiatrisk Center Ballerup

dato

Vil du være med til at uddanne vores nye kolleger?

I denne stilling får du gode muligheder for både faglig og personlig udvikling! Som klinisk underviser i fysioterapi (KUF) får du en vigtig rolle i at støtte og facilitere fysioterapeutstuderendes læring og faglige udvikling gennem deres kliniske forløb på Psykiatrisk Center Ballerup (PCB).


Om stillingen Din primære opgave er at varetage den kliniske undervisning af fysioterapeutstuderende. Som KUF støtter du de studerende i deres kliniske ræsonnering, undersøgelse og behandling af indlagte og ambulante patienter inden for hele det psykiatriske område.

Du vil blive ansvarlig for at planlægge, gennemføre, koordinere og evaluere de kliniske undervisningsforløb. I forløbene vil der være fokus på at støtte og udvikle de studerendes faglige og personlige udvikling bl.a. gennem vejledning og undervisning.

Vi har 11 engagerede fysioterapeuter, som modtager studerende på vores almenpsykiatriske, ældrepsykiatriske, rehabiliterings- og spiseforstyrrelsesafsnit. Som KUF skal du være opsøgende og facilitere det gode samarbejde mellem fysioterapeuterne og de studerende på afsnittene.

Vi samarbejder tæt med Københavns Professionshøjskole omkring fysioterapeutstuderende. Her vil du have mulighed for at indgå i arbejdsgrupper og erfaringsudveksle med andre kliniske undervisere fra andre sektorer. Derudover vil du være en del af et velfungerende netværk for kliniske undervisere i psykiatrien.

Der vil typisk være 2–3 fysioterapeutstuderende i klinisk forløb ad gangen.



Som klinisk underviser hos os får du mulighed for:

  • Tilrettelægge din egen hverdag og sætte dit præg på udviklingen af den kliniske undervisning
  • Udvikle dine faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer
  • Arbejde tæt sammen med engagerede terapeuter og få daglig sparring om studerende og patienter
  • Deltage i faglige møder, temadage og understøtte forsknings- og udviklingsprojekter
  • Være en del af et kollegialt fællesskab med faglige og sociale værdier


Vi forestiller os, at du:
  • Minimum 2 års klinisk erfaring som fysioterapeut, gerne inden for psykiatrien
  • Klinisk vejlederuddannelse (1/6 diplom) eller villig til at tage den; kendskab til forskningsmetodik og evidensbasering er en fordel
  • Brænder for at skabe et stærkt uddannelsessted for fysioterapeutstuderende og trives i underviserrollen
  • Har pædagogisk flair, ser de studerendes ressourcer og udviklingsområder, og er en dygtig formidler til studerende og kolleger
  • Kan arbejde selvstændigt, planlægge og strukturere hverdagen, og engagerer sig i godt samarbejde monofagligt, tværfagligt og med patienter
Ud over opgaverne som KUF vil du være en vigtig samarbejdspartner for kolleger i Ergo- og Fysioterapien.

Du bidrager med faglig viden og klinisk erfaring til igangværende behandlingsforløb, deltager i og faciliterer gruppebehandling som 2. terapeut, og varetager ved behov individuelle forløb.



Hvem er vi? Du vil være organiseret med både faglig og daglig ledelse af den ledende terapeut i Ergo- og Fysioterapien og indgå i et mindre tværfagligt team med ergo- og fysioterapeuter samt en klinisk underviser i ergoterapi.

På PCB er der i alt ca. 33 ergo- og fysioterapeuter, og der er dagligt mulighed for sparring både ad hoc og på faste møder.

Vi vægter et trygt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor faglighed, nysgerrighed og kreativitet fremmer udviklingen af den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske behandling for patienterne.



Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.



Ansøgningsprocedure Er du klar til at søge stillingen, så send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter, via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 10. november 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 17. november 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Interesseret? Vil du vide mere om stillingen eller er interesseret i en rundvisning og en uforpligtende snak, er du meget velkommen til at kontakte Ledende terapeut Laura Fava på 20 21 81 67.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fd3aae02-bba5-43c5-9ecf-e5aaeac2d7a6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet