Køkkenmedarbejder til vikariat i Børnehuset Grantoften

Profilbillede
dato

Køkkenmedarbejder til et vikariat på tre måneder - med mulighed for forlængelse - i modtagerkøkken i Børnehuset Grantoften.

Vi søger en køkkenmedarbejder til vores modtagerkøkken i børnehaven. Vi søger en køkkenmedarbejder som kan anrette mad i modtagerkøkkenet, hvor vi arbejder med Fru Hansens Kælder-madordning.

Stillingen er 30 timer om ugen i en tidsbegrænset periode med opstart hurtigst muligt og tre måneder frem - med mulighed for forlængelse.

Dine vigtigste opgaver
Opgaven vil være at tilberede frokostmåltidet til ca. 70 børnehavebørn.

Maden leveres delvist tilberedt fra vores leverandør, og dine primære opgaver vil være at ordne frugt og grønt, opvarme lune retter samt anrette måltiderne til børnehavebørnene. 

Desuden vil det i hele perioden være køkkenmedarbejderens opgave at stå for oprydning og opvask af service mm.

Dine kompetencer

  • Du har overblik og er glad for at lave mad
  • Du er velorganiseret 
  • Du er glad for børn og er god til at samarbejde med det øvrige personale
  • Du er venlig og imødekommende
  • Du kan arbejde selvstændigt 
  • Du har IT-kendskab på almindeligt brugerniveau. Du skal bestille varer og have kontakt med leverandøren.
  • Du har et hygiejnebevis eller er villig til at erhverve et.

Det får du hos os 
Børnehuset Grantoften er et skønt børnehus med 128 børn i alderen 0-5 år og en fantastisk personalegruppe med 27 medarbejdere, samt to pædagogiske ledere.

Vores mødetid ligger i tidsrummet kl. 6.00 og 16.50. Som køkkenmedarbejder vil din mødetid ligge i tidsrummet kl.7.30-13.30

Hvem er vi
Vi er en blandet personalegruppe, der alle vil det bedste for børnene i en faglig kontekst. Kollegialt vil du hurtigt opleve et hus med højt til loftet, kolleger med humor, smil og grin. Sang og fløjten kan også på en grå dag høres ned ad gangene i vores børnehus. 

Børnehuset Grantoften er et børnehus der favner alle børn og forældre, og en arbejdsplads hvor medarbejdere stortrives.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte vores pædagogiske leder Mia Riber Stender tlf. 4477 6003.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er med start hurtigst muligt.

Der afholdes samtaler i takt med modtagelsen af ansøgninger. 

Ansøgningsfrist: den 29. maj 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 15, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043963

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet