Kok til personale- og patientkantine på Psykiatrisk Center Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre nærende og indbydende måltider til psykiatriske patienter og samtidig blive en del af Region Hovedstadens bedste personale- og patientkantine?

På psykiatrisk Center Ballerup har vi en intention om, at vi skal levere det bedste frokosttilbud til både patienter og medarbejde. Til at løfte denne opgave har vi brug for en medarbejder, som er fagligt dygtig, kreativ og yderst ansvarsbevidst – Er du vores nye kollega?

Vi tilbyder et køkken, hvor humøret altid er højt og hvor trivsel- og arbejdsglæde er højt prioriteret. Vi er uhøjtidelige, men stadig yderst bevidste om vores overordnede opgave. Vi producerer blandt andet mad til patientgruppen med spiseforstyrrelser, derfor er er vi team, der er åbne overfor nye og kreative ideer.

Du kommer til at arbejde i et travlt miljø med dygtige kollegaer.


Arbejdsopgaverne

Du kommer til at arbejde med en lang række af opgaver i køkkenet og arbejder indenfor en ramme, hvor du selv er med til at planlægge din arbejdsdag.

Vi skal producere frokost til ca. 250-300 medarbejdere og patienter. Vi arbejder ud fra et koncept om, at det meste skal laves fra bunden. Vi bruger lokale råvarer og vægter økologi.

Vi leverer mødeforplejningen til de forskellige mødeaktiviteter, som afholdes på centeret, så du skal også kunne lide at lave spændende sandwich, receptionsanretninger og mindre – men delikate frokostanretninger.


Vores forventninger til dig

  • Du skal kunne lide at lave mad fra det meste af verden
  • Du skal kunne lide at bage lækkert brød, kager og lave frække desserter
  • Du skal være kreativ i det kolde- og grønne køkken og både kunne tilberede klassikere og byde ind med nye frokostanretninger
  • Du skal kunne se dig selv tilberede velsmagende supper, lave sunde smoothies, producere små lækre tapas og have lysten til at byde ind på en række andre arbejdstitler som ugens grød,
ugens udfordring, ugens tilbageblik, og hvad vi ellers kan finde på hen ad vejen.

At du deltager i de daglige rengøringsopgaver og er yderst serviceminded, ser vi som en selvfølgelighed.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer med start efter aftale. Arbejdstiden ligger i hverdage i tidsrummet 6.40 til 14.04.


Ansøgningsproces

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte køkkenleder René Behnke på tlf. 29790161/27523743.

Er du interesseret så send din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter via linket her på siden senes d. 26. februar 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på www.psykiatri-ballerup.dk eller Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992361

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet