Koncertmester Johannes Søe, violin, medvirker ved Allehelgen gudstjenesten den 6. november kl. 16 i Skovvejens Kirke.
Sammen med organist Peter Brenøe Lange, orgel og cembalo, vil han som præludium og postludium fremføre uddrag af en sonate af Antonio Vivaldi, ligesom der bliver plads til en motet skrevet af kirkens organist til lejligheden, over den oprindelige Introitus melodi fra Graduale Romanum, for kor og orgel.
Undervejs vil gudstjenesten bliver afvekslet med solostykker for violin, J.S. Bachs partitaer, ligesom Johannes Søe spiller med på salmerne.
Allehelgen søndag afholdes landet over en række mindegudstjenester for afdøde pårørende, hvorfor mange søger hen til denne stemningsfulde gudstjeneste for at mindes et nært familiemedlem eller en nær ven.
Johannes Søe er kendt violinist, ikke bare i Danmark, men også ude i Europa, USA m.v., hvor han jævnligt er omkring for at give master classes. En lang række CD’er er det også blevet til, og typisk har han også kastet sig over ”det smalle repertoire”, som fx Raasteds violinsonater. N.O. Raasted var domorganist i Københavns Domkirke op til omkring 1929, hvor Mogens Wøldike tog over.
Tid: Søndag den 6. november kl. 16
Sted: Skovvejskirken, Digterparken 1, 2750 Ballerup.
Fri adgang
Yderligere oplysninger:
Organist Peter Brenøe Lange, telefon 20 33 71 60, pbl@ballerup-sogn.dk
Kirkens hjemmeside: https://www. Ballerup-sogn.dk/