Kom til jazzgudstjeneste i Skovvejskirken

Mads Vinding, bas, som medvirker ved jazzgudstjenesten i Skovvejskirken på søndag den 13. november kl. 10
Profilbillede
dato

Søndag d. 13. november kl. 10 er der jazzgudstjeneste i Skovvejskirken, Digterparken 1, 2750 Ballerup, med Mads Vinding, bas, Peter Brenøe Lange, flygel og kirkens kor

Gudstjenesten vil være som en gudstjeneste plejer at være. Forskellen er blot, at al musikken får en twist af jazz, hvilket gælder både præludiet og salmerne. Dagens motet, også med et twist af jazz, af J.S. Bach bliver fremført at koret a cappella, akkompagneret af Mads Vinding.

Under nadveren tager duoen et kendt stykke klassisk musik under behandling. Til sidst en mere traditionel dansk efterårssang at gå hjem på, i duo spil mellem Mads Vinding og Peter Brenøe.

Mads Vinding er en legende på den danske jazzscene, og har igennem årene spillet sammen med de fleste store musikere, hvad enten danske eller udenlandske. Han er kendt for sin store musikalitet, præcision, fantastiske teknik og fremragende improvisationer, ligesom han heller ikke afholder sig fra bare at ligge i baggrunden med sin walking bas med et rigtigt godt drive.

Dagen er helliget duosamspillet og kor a cappella musik, som i særdeleshed passer godt til rummet og den oprindelige kirkemusikalske tradition, hvilket dog ikke forhindrer, at aktørerne i de fleste tilfælde drejer musikken i ”den blå” retning.

Tid: Søndag den 13. november 2022, kl. 10
Sted: Skovvejskirken, Digterparken 1, 2750 Ballerup.
Fri adgang

Yderligere oplysninger:
Organist Peter Brenøe Lange, telefon 20 33 71 60, pbl@ballerup-sogn.dk
Kirkens hjemmeside: https://www. Ballerup-sogn.dk/

Kilde: Peter Brenøe Lange
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.