Kommunikationsansvarlig til Ballerup Idrætsby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe en idrætsby, som alle kender og bruger? Så er det nu, du har muligheden for at blive en del af holdet i Ballerup Idrætsby.

I Ballerup Idrætsby er vi virkelig gode til at skabe de bedste rammer for borgernes idrætsliv og for events. Vi samarbejder både med foreningerne, de selvorganiserede brugere og alle de gæster, der kommer i f.eks. svømmehallen eller til en event i Ballerup Super Arena. 

Vi har en ledig plads på holdet med fokus på at skabe bevidsthed, anerkendelse og stolthed over Ballerup Idrætsbys faciliteter og tilbud. Du skal gennem en samlet kommunikationsindsats sikre, at omverdenen kender til og opsøger Ballerup Idrætsby, vores faciliteter, muligheder og tilbud - store som små.

Vi tilbyder et job tæt på borgere, foreninger og kunder, hvor du kan være med til forme strategierne og føre dem ud i livet. Stillingen er central i vores arbejde med at skabe de bedste rammer og betingelser for Ballerup Idrætsbys brugere og for de eksterne kunder og gæster ved stævner, arrangementer og events.

Dine vigtigste opgaver

  • Udvikle og vedligeholde kommunikationsstrategien for Ballerup Idrætsby
  • Skabe de bedste rammer for - og værkstøjer til at dine kolleger kan løfte deres del af kommunikationsopgaven, idet du sikrer en rød tråd i idrætsbyens tone og stil
  • Storytelling via tekst, tryksager, foto og video og drift af sociale medier, infoskærme og hjemmeside
  • Markedsføring, annoncering og tilsyn med Ballerup Idrætsbys reklamepladser.

Dine kompetencer

  • Du har en bred kommunikationsfaglig ballast, som spænder fra pressehåndtering til digital kommunikation og gerne en kandidatgrad i kommunikation
  • Du har erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du har kendskab til og interesse for idræt og idrætsfaciliteter
  • Du kan arbejde selvstændigt og systematisk, men er som udgangspunkt en holdspiller
  • Erfaring med eventkommunikation vil være en fordel.

Det får du hos os 
I Ballerup Idrætsby får du en hverdag, hvor du har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver, og hvor du bl.a. har flekstid og mulighed for hjemmearbejde. Du kommer til at have et stort ansvarsområde, men du får også redskaberne til at klare det. Der er f.eks. gode uddannelses- og udviklingsmuligheder.

Og så er det nemt at komme til din arbejdsplads i Ballerup Super Arena, hvor du kan gratis parkere din cykel eller bil lige uden for døren. 

Hvem er vi
Du bliver en del af Ballerup Idrætsbys afdeling Ledelse og administration, hvor dine kolleger både har drifts- og udviklingsfunktioner. Du kan se frem til et meningsfyldt arbejde, hvor du får en grundig introduktion til dine opgaver og indflydelse på din arbejdsdag. Selvom du har ansvar for en række opgaver alene, får du nære kolleger, der glæder sig til at arbejde sammen med dig.

Ballerup Idrætsbys samlede anlæg består af Ballerup Idrætspark, Måløv Idrætspark, Tapeten, East Kilbride Badet og Ballerup Super Arena. Vi har en spændende udviklingsplan, som vi vil anbefale dig at læse, inden du søger.

https://ballerupidraetsby.dk/om-ballerup-idraetsby/udviklingsplan-2018-2029/ 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Rune Holm Andersen på telefon 2270 6066. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 3.

Stillingen er på 30 timer ugentlig. 

Ansøgningsfrist: 4. januar 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Ballerup Idrætsby, 4, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954967

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet