Koncern IT søger tekniker til applikationsvedligeholdelse af applikationer, koordinering og sagsbehandling af ekstern drevet applikationer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at implementere serverapplikationer på forsvarets infrastruktur og koordinere leverandører og aftaler i hverdagen? Så har du mulighed for at blive vores nye medarbejder i sektionen for kundevendte serverapplikationer.

Vi driver, supporterer og udvikler portaler og særskilte løsninger, samt koordinerer udvalgte internetløsninger.

Om os

Applikationssektionen er en sektion under afdelingen for Systemer, som ligger under Center for Teknologi. Sektionen består af tre teams med i alt 17 medarbejdere.

I vores sektion er der højt til loftet og vi prioriterer, at have en god arbejdsdag med humor og støtte til kollegaer og kunder. Vi bestræber os på at have den nyeste mulige teknologi og til stadighed udvikle os personligt og som gruppe.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer.

Forsvarets mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der både er sikker og effektiv samt tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier.

Om stillingen

Din primære opgave, sammen med resten af teamet, er at få implementeret myndighedernes applikationer på Forsvarets infrastruktur og bidrage til løbende vedligeholdelse af disse.

En anden vigtigt opgave er Mobil Varsling (Sirenen). Ud over over den tekniske support- og implementeringsopgaver, vil du særskilt bidrage til både koordinering og forvaltning af løsningen i tæt samarbejde med kunderne og leverandørerne.

Dine opgaver vil blandt andet være:

• Tekniske analyser og input til det daglige samarbejde med leverandør og interne driftsenheder i Forsvaret.
• Primær driftsperson på Mobil Varsling.
• Incidents follow up.
• IT sikkerhedsrapportering.
• Implementering af kundevendte serverapplikationer.
• Udarbejdelse af teknisk dokumentation til de applikationer der implementeres.
• Bidrage til vedligeholdelse og den løbende modernisering af Forsvarets applikationsportefølje.

Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone og hvor det tekniske niveau er højt.
Vi lægger vægt på løbende uddannelse af vores medarbejdere så du skal være indstillet på at deltage i kurser og certificeringer.

Der bliver holdt daglige morgenmøder hvor der er sparring imellem teknikerne samt mulighed for at søge rådgivning hos arkitekter og leverandører.

Du vil indgå i et grundigt introduktionsforløb, således du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Om dig

Du er dygtig i processer og har viden om ITIL og Servicemanagement. Endvidere er du vant til at håndtere kunder og leverandører i en dynamisk hverdag.

Du kan have en baggrund i en uddannelse som støtter op omkring ovenstående og/eller have en praktisk baggrund med længerevarende erfaring inden for opgaverne ovenfor.

Du befinder dig godt i spændingsfeltet imellem forretning og teknik og kan være deltagende i opgaveløsning såvel som brobygger.

Vi lægger vægt på følgende kompetencer:
• Gode koordinations- og kommunikationsevner
• Tværgående samarbejde i en moderne IT organisation
• Kendskab til forhandling og netværksdannelse
• Erfaring i forhold til deltagelse i IT projekter

Derudover skal du have stor indsigt i følgende områder og tekniske discipliner:
• ITIL og beslægtede områder
• Kontraktforståelse og – opfølgning
• Teknisk forståelse og viden om overordnede tekniske IT frameworks som anvendes i internetvendte applikationer og – løsninger
• Forståelse og viden omkring IT sikkerhed og GDPR for internet vendte løsninger

Det er essentielt for stillingen, at du er ansvarsbevidst, eftersom din adfærd kan påvirke mange brugere. Det er vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og både har mod og en stærk vilje til selv at finde vejen til målet.

Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på stabil drift af systemer, men hvor ændringer i driften og prioriteter på opgaverne kan ændre sig hurtigt.

Du har mulighed for også selv at påvirke, hvordan stillingen udvikler sig for dig og dine særlige bidrag.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.
Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til sektionschef Peter Hove på telefon 2117 2617.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 19. november 2023.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt herefter.

For at komme i betragtning til stillingen, beder vi dig om at vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929403

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet