Til koncert nr. 2 i Skovvejskirkens orgeltrilogi, Digterparken 1, 2750 Ballerup, søndag den 29. januar kl. 15, spiller Dmitri Egholm orgelmusik fra den nordtyske barok og den franske romantik, med kendte værker af J.S. Bach, Dietrich Buxtehude, César Franck, Saint-Saëns og Prætorius
Efter kandidateksamen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium studerede han på solistklassen, i hvilken forbindelse turen også gik til Paris et års tid, hvor han studerede videre hos Eric Lebrun.
Debuten fandt sted for nogle år siden i Jesuskirken i Valby, hvor man har Nordeuropas eneste originale franske Cavaillé-Colle orgel. Dmitri Egholm, til daglig organist ved Sengeløse Kirke, har spillet flere koncerter rundt om i Europa og i ”nærområdet”, såsom i Marmorkirken, Kastelskirken, Garnisonskirken og Helligåndskirken.
Han er kort fortalt én af de talentfulde og fremadstormende orgelspillere, af den unge generation, som absolut er værd at lægge øre til.
Fri adgang
Varighed: 1 time
Yderligere oplysninger:
Organist Peter Brenøe Lange, telefon 20 33 71 60, pbl@ballerup-sogn.dk
Kirkens hjemmeside: https://www. Ballerup-sogn.dk/