Koordinator med stærke relationelle og styringskompetencer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en udpræget holdspiller og får du det helt rette flow i din arbejdsdag, når opgaverne er ligeså alsidige, som dagene er dynamiske? Så skal du læse videre her.

Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er den myndighed, der er ansvarlig for forsvarsministeriets materiel, IT og logistik. Vi har ansvaret for indkøb, drift, vedligeholdelse og udfasning af forsvarsmateriel og IT. Vi indkøber for ca. 12 mia. kr., hvilket afspejler ambitionerne for det danske Forsvar.

I vores sektion, der hører under FMI’s Sourcing Division (SD), tager vi os af Tværgående Processer og Styring (TPS). Sektionens primære formål er at støtte divisionens ledelse med tværgående opgaver, herunder lede processer inden for den strategiske udvikling og drift af divisionen.

Hverdagen i vores team på 11 mand er præget af stor alsidighed og ofte en høj kompleksitet i opgaverne. Den diversitet vil vi gerne afspejle i det hold vi stiller. Vi er derfor sammensat på tværs af bl.a. uddannelse, erfaring og alder.

Jobbet er geografisk placeret i Ballerup i Storkøbenhavn. Der er gode parkeringsmuligheder
og let adgang med offentlig transport.

HVORFOR SKAL DU VÆLGE OS?
Hos os har du gode muligheder for at udvikle dig både opgavemæssigt i stillingen og på sigt i andre stillinger i divisionen, FMI eller andre dele af Forsvarsministeriets koncern.

Vi værdsætter og støtter medarbejdernes udvikling og vækst, og der er løbende fokus på din kompetenceudvikling. Udover interne og eksterne kurser er der fx mulighed for at deltage i tværgående projekter og arbejdsgrupper, der kan bidrage til din faglige udvikling og give dig erfaring på tværs af organisationen.

I vores team tilbyder vi en udfordrende og meget varieret hverdag, hvor du vil blive taget godt imod med en grundig onboarding.

Vi har en meget fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, og vi lægger stor vægt på både vores faglige og sociale trivsel. Derfor afholder vi regelmæssige møder og sociale arrangementer for at styrke samarbejdet og det gode arbejdsmiljø. Vi har en god og humoristisk tone i hverdagen og er opmærksomme på hinanden.


Om stillingen

Du bliver ansvarlig for diverse tværgående opgaver, både i egen afdeling, og på tværs af divisionen. Sammen med dygtige kollegaer vil du bl.a. få ansvar for følgende opgaver:
- Varetage ledelsesstøtte af chefer på tværs af organisationen.
- Håndtere divisionens rekrutterings- og onboarding aktiviteter.
- Tværgående kalenderstyring.
- Planlægge og gennemføre fælles aktiviteter og møder.
- Løbende udvikle arbejdsprocesser, herunder deltagelse i projekter.
- Nyhedsbreve og løbende vedligehold af intranet (Sharepoint).
- Analysere og opdatere årshjul.
- Planlægge og gennemføre fællesaktiviteter og møder.


Om dig

Du har en kontoruddannelse eller en anden relevant administrativ uddannelse. Du har lyst til at være en del af en division med et stærkt sammenhold, hvor din indsats og relationelle kompetencer bliver afgørende for, at divisionen fungerer effektivt.

Vi ser gerne, at du kan navigere i diverse it-systemer og at du arbejder struktureret og samvittighedsfuldt med dine opgaver. Det er desuden et vilkår, at vores opgaver hele tiden kan ændre sig, så du er nødt til at trives i et miljø, hvor fleksibilitet og korte deadlines er en del af hverdagen. Kendskab til Forsvaret er en fordel.

Vigtigst af alt, så kan du se dig selv komme med på holdet af dygtige og engagerede kollegaer, der hver dag går på arbejde for at støtte det danske Forsvar.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Rikke Glahn, på telefon 2844 9533.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Ask Ahrens Blicher på telefon 7281 9140.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Søg stillingen senest d. 18.01.2023

Tiltrædelsesdatoen er planlagt til d. 01.03.2023.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse på: www.forsvaret.dk/FMI.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967348

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet