BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en skarp koordinator med et godt overblik og masser af gåpåmod? Tænker du struktureret og løsningsorienteret, men også kreativt? Vil du lære nyt og prøve hverdagen på en af Danmarks største og nok mest spændende statslige arbejdspladser? Så kan vi tilbyde dig et meningsfyldt arbejde for Danmarks sikkerhed i Forsvarets Industrikontor.
Om os
Europa og dermed Danmark står over for et nyt trusselsbillede, hvis kompleksitet og forandringshastighed forstærkes af den teknologiske udvikling. Et tæt samarbejde med forsvarsindustrien er derfor centralt for, at vi kan sikre Forsvarets adgang til militært materiel og samtidig følge med i den teknologiske udvikling for derved at styrke dansk, europæisk og vestlig forsvarsevne.
I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) arbejder vi netop for at anskaffe alt lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og kampfly, til støvler, ammunition, uniformer og it-systemer. Vi er Danmarks største offentlige indkøbsorganisation, som hvert år indkøber for mere end 10 mia. kr. årligt. Et budget der i de kommende år vil se markante stigninger. Krigen i Ukraine sætter også sine spor i opgaveløsningen, hvor FMI spiller en helt central rolle ift. de mange militære donationer.
I Forsvarets Industrikontor arbejder vi for at styrke Danmarks adgang til militær teknologi og kapaciteter ved at varetage og udvikle samarbejdet med forsvarsindustrien, forskningsinstitutioner og øvrige myndigheder. Vi har særligt fokus på de danske virksomheder, som kan blive leverandører til Forsvaret og dermed bidrage til Danmarks forsyningssikkerhed. Det gør vi bl.a. ved at koordinere og facilitere virksomhedernes møde og samarbejde med Forsvarets myndigheder og enheder. Vi er industriens indgang til Forsvaret og varetager derfor den indledende dialog, og sammen med fageksperter vurderer vi potentialet for eksempelvis gennemførelse af materielafprøvninger og tests. Ydermere støtter vi virksomhedernes muligheder for eksport til andre lande ved bl.a. at deltage i diverse eksportfremstød, messer, konference mm.
Dine kommende kollegager i Forsvarets Industrikontoret består af både militære og civile medarbejdere. Tempoet er ofte højt – og det samme er forventningen til kvaliteten i vores arbejde. Vi har derfor et højt humør og en holdånd, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd, når vi sammen løser hverdagens vigtige opgaver.
Om stillingen
I Forsvarets Industrikontor bliver du en del af en sektion i stor udvikling. Vores opgaveløsning er efterspurgt af både ledelsen i FMI og blandt vores samarbejdspartnere i industrien, og vi er ofte hele organisationens ansigt ud ad til. Opgaverne i Industrikontoret er mangeartede med en god blanding af drifts- og udviklingsopgaver.
Dine opgaver vil hovedsageligt ligge inden for nedenstående områder:
• Håndtering og sagsbehandling af henvender fra industrien.
• Direktørbetjening, herunder bl.a. udarbejdelse af materiale til besøg ved samarbejdspartnere i det forsvarsindustrielle økosystem.
• Støtte planlægningen og afholdelsen af nordens største forsvarsindustrielle arrangement og Industrikontorets flagskib – DALO Industry Days.
• Planlægning og gennemførelse af temabaserede teknologiarrangementer, netværks- og orienteringsmøder, samt deltagelse i konferencer og messer i Danmark og i udlandet.
Derudover forventer vi, at du bidrager til følgende opgaver:
• Relations pleje med vores mange samarbejdspartnere samt håndtering af henvendelser fra industrien.
• Støtte vores standardiseringskontor if. m. opgaver relateret til NATO- og EU-materielstandarder.
• Støtte til donationskontoret for Ukraine.
Du kan forvente rejseaktivitet i ind- og udland. Vi forsøger altid at planlægge rejser i så god tid som muligt.
Om dig
Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en stilling på styrelses- eller ministerieniveau. Du skal være stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation også på engelsk. Du forstår at arbejde selvstændigt med dine opgaver, er imødekommende og trives med en bred kontaktflade af myndigheder, virksomheder og andre organisationer.
Du har et godt overblik samt lyst og evne til at sætte dig ind i en stor, kompleks og spændende organisation, som altid er i udvikling. Det er en fordel, hvis du har erfaring eller kompetencer i forhold til samarbejde med industri og andre offentlige myndigheder, men ikke et ubetinget krav.
Kontakten til, og servicering af, vores mange samarbejdspartnere er en helt central del af arbejdet og for flere af dem, vil du være en vigtig kontaktperson. Vi forventer derfor, at du er selvstændig, initiativrig, udadvendt og god til at skabe netværk. Sidst, men ikke mindst, har du en ’can-do-attitude’ og har en helhedsorienteret tilgang i forhold til vores samlede opgaveløsning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og
tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende chef Aske Nerup på telefon 23 24 61 58.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 58 18.
Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2024.
Tjenestestedet er i Ballerup.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI
har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der
anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk
Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af
Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de
cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133987