Kostfaglig eneansvarlig til nyt dagtilbud på Platanbuen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger lige nu en eneansvarlig kostfaglig medarbejder til et helt nyt integreret dagtilbud på Platanbuen, hvor du kan være med til at skabe rammer for et godt børneliv.

Stillingen er fultidsstilling med start den 15. marts 2024, eller hurtigst muligt. Du vil i første omgang skulle stå for at lave mad til 40 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn, samt et pædagogisk måltid til medarbejderne. Antallet bliver dog udvidet, når vi flytter til det helt nye børnehus i 2025, med et samlet børnetalt på 160 børn. Derfor vil du også på sigt få en kollega at samarbejde med i forhold til køkkenopgaverne. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv indgå i et makkerpar i køkkenet, og kan samarbejde i en til tider hektisk hverdag.

Du træder ind i et hus, hvor vi har et stærkt ønske om at bygge det op sammen, med dine nye kolleger. Det betyder, at du måske kan deltage i børnemøder for at diskutere madplanen. Det kan også være, at du skal ud skal være med sammen med børnene og vise, hvordan en torsk ser ud, inden den når børnenes maver. Mulighederne er mange, og vi vil derfor gerne have, at du byder ind med din ekspertise og viden om mad, så den kan berige så mange børn som muligt.

I vores børnehuse er hjertet altid ”køkkenet” og det gælder selvfølgelig også vores nye børnehus. Vi drømmer derfor om en dygtig medarbejder, der brænder for mad og bæredygtighed, og som udfordrer børn og voksne til at udvikle ’madmod’.

Dine vigtigste opgaver

  • Have ansvar for drift af køkkenet med et nærmere afsat økonomisk råderum
  • Producere og anrette husets måltider
  • Sørge for hjemmebagt brød både til vuggestuen og børnehaven
  • Efterleve Fødevarestyrelsens retningslinjer, herunder egenkontrol
  • Sammensætte en alsidig menuplan, der tager hensyn til børnenes individuelle behov.

Du kan læse stillingsbeskrivelsen her: 

Dine kompetencer

  • Du er økonoma, ernæringsassistent, kok eller lignende
  • Du har viden om sund og ernæringsrigtig kost for 0-6 årige
  • Du har et godt organisatorisk overblik
  • Du har lyst til at indgå i et åbent, anerkendende og tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere
  • Du laver fantastisk, bæredygtigt og varierende mad, der giver børnene mulighed for at få forskellige smags- og sanseoplevelser
  • Du har erfaringer fra lignende stillinger.

Det får du hos os

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med fokus på høj faglighed
  • Et godt samarbejde mellem personale og ledelse
  • Engageret pædagogisk personalet, der inddrager kostpolitikken i det pædagogiske arbejde
  • En dedikeret ledelse der er optaget af ernæringsrigtig kost og formålet med det pædagogiske måltid.

Hvem er vi
Distrikt Baltorp er et område i midten af Ballerup Kommune, som udover den kommende institution inkluderer seks børnehuse, herunder Kirstinevang, Askelunden, Bispevangen, Grantoften, Stjernehuset og Kornblomsten, Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for det nye børnehus Susanne Gottschalck 2173 2311.

Hvis du har lyst, vil vi meget gerne møde dig, inden du søger. Så kom endelig forbi!

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk. hvor du kan se mere om vores dagtilbud i topbjælken under overskriften ’Vær med i vores dagtilbud’.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 15. marts 2024 eller hurtigst muligt.

Vi afholder løbende samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: 1. marts 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 15, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994852

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet