Kreativ content creator til Forsvarets marketingafdeling i Ballerup

dato

Content creator til kreativ sektion i Forsvaret

Tænk, hvis du kunne slå dig løs i Forsvaret og bruge dine kreative evner til at lave indhold ud over det sædvanlige. Tænk, hvis du kunne arbejde med mennesker, steder og opgaver, som er helt unikke. Og tænk, hvis du var et sted, hvor du virkelig kunne mærke et formål og bidrage til noget, der er større end dig selv.

Lyder det som noget for dig? Så er det måske dig vi søger.

Om os

Forsvaret skal vokse betragteligt. Der bliver investeret markant i at gøre os større og stærkere, så vi kan passe godt på Danmark og de værdier, vores samfund bygger på. Af den grund skal vi være flere kollegaer – og derfor søger vi nu en content creator til Marketingafdelingen i Personelkommandoen.

Vores opgaver og ansvar spænder vidt og inkluderer bl.a. ansvaret for Forsvarets employer brand samt markedsføringen af Forsvarets mange job, uddannelser, værnepligt og lærepladser. Vi er 35 kollegaer fordelt i tre sektioner: Brands og Kampagner, Platforme og Kanaler samt Kreativitet og Indhold.

Vi har store ambitioner i Kreativitet og Indholds-sektionen, hvor du får en central rolle.

Sektionen fungerer som et internt reklame- og produktionsbureau, og opgaverne spænder lige fra udvikling af kampagner og koncepter til videreudvikling og versioneringer og daglig hands-on produktion. Mange har brug for vores hjælp, så der er fart over feltet.

Om stillingen

Hos os er der allerede kollegaer, der arbejder med udvikling af kreative koncepter, tekst- og grafisk produktion. Men vi mangler dig. Dig, der får lys i øjnene ved tanken om alle de spændende historier, vi skal have fortalt. Dig, der kommer hurtigt fra idé til handling. Dig, der vil være med til at hæve barren sammen med dine kollegaer.

Du kan forvente et udfordrende og ansvarsfuldt job med både meningsfulde opgaver og muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi går op i, at alle tager ejerskab for deres opgaver og ansvar for hele opgaven – både de opgaver, der kommer udefra og dem, du selv skaber og udvikler.

Dine primære opgaver vil blandt andet omfatte:

  • At være ansvarlig for contentproduktion for udvalgte uddannelser, og sikre, at det er i øjenhøjde med målgrupperne
  • At udvikle, planlægge, producere og publicere kreativt indhold til alle typer platforme og kanaler hvor du både sikrer sammenhæng i kommunikationen mellem platformene og skaber indhold med udgangspunkt i målgruppe, platform og opgaven
  • At koordinere, planlægge og bidrage til projekter og kampagner, der udvikles sammen med kollegaer i Marketing og Forsvaret generelt
  • Ud over hovedopgaverne vil du på lige fod med dine kollegaer tage del i enkelte, administrative opgaver og ansvar
Om dig

Vi leder efter en kollega, der er kreativ, nysgerrig og initiativrig, og som kan nikke til disse punkter:

  • Du er først og fremmest en god kollega, som træder ind i teamet med masser af energi, god humor og teamånd. Samtidig er du vild med at få en masse fra hånden
  • Du har en relevant og kreativ uddannelse inden for kommunikation, medier, film, foto, journalistik, visuel design eller digital indholdsproduktion Du kan ikke have det sorte bælte i alt, men du favner bredt, når det kommer til content produktion. Fx har du en flydende pen, og du er en haj til at producere korte film og tage billeder. Du er vant til at slå igennem på de sociale medier, e-mail marketing, events, websites og i mange andre sammenhænge
  • Du er nysgerrig, lærenem og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver og ukendt terræn
  • Du forstår at arbejde ud fra en briefing og udvikle indhold, som indgår som en del af en samlet kampagnepakke og kan følge brand guidelines
  • Du har en selvkørende, positiv og kreativ arbejdsstil, hvor du finder fordybelse i kreativiteten og samtidig overholder deadlines
  • Du kan arbejde struktureret og tage ejerskab for dine produktioner fra start til slut, som du planlægger i god tid med et godt overblik. Og du er samtidig god til at samarbejde, sparre omkring opgaver og tage imod feedback
  • Måske har du allerede erfaring eller kendskab til Forsvaret fx fra værnepligten, men det er ikke et krav
Kan du se dig selv i denne beskrivelse, er du måske skridtet tættere på dit nye drømmejob. Vi tør i hvert fald godt love, at der venter dig opgaver og oplevelser, som du ikke finder mange andre steder i Danmark.

Vi beder dig om at sende tre gode eksempler på dit arbejde med i din ansøgning.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Sarah Naomi Thomsen på telefon 3266 5402.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 18. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. juli 2026 eller gerne før.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Personelkommandoen, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/868766bc-15c8-44d9-b20d-91ee6ad91cc3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet