Låsesmed søges til faglærerstilling på låsesmedeuddannelsen på TEC

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for dit fag, og følger du med i låsebranchens teknologiske udvikling og fremtidens behov for at være grøn og digital? Har du lyst til at koble teoretisk viden sammen med det praktiske arbejde? Kan du forestille dig at skifte jobbet som låsesmed eller smed ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring? Hvis ja, så er det dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af låsesmede på TEC.

Velkommen indenfor hos TEC
TEC – Technical Education Copenhagen er en moderne skole, der udvikler og tilbyder uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de uddannelsessøgendes ønsker og behov.

Låsesmedefaget udvikler sig lynhurtigt, og flere og flere unge vil være låsesmede, og det er helt fantastisk. Det kan vi mærke på TEC, hvor vi har brug for kompetente og kvalificerede faglærere til låsesmedeuddannelsen.

Hvad tilbyder vi dig?
Du bliver en del af et stærkt fagteam med højt til loftet. Vi er 4 undervisere, der alle deler ambitionen om at levere dygtige låsesmede til hele Danmark, da vi er landsskole og derfor Danmarks eneste skole, der uddanner låsesmede. Du vil få gode muligheder for deltagelse i den løbende udvikling af uddannelsen, og få en systematisk, kollegial sparring af din undervisning – både i opstart og på lang sigt. Derudover vil du få faglig og pædagogisk efteruddannelse i arbejdstiden.

Det er ikke et krav, at du har undervist før. Vi tager godt imod dig og sørger for, at du får en opstartsplan, som er skræddersyet til dig. Du får hjælp og støtte fra erfarne kolleger. Din faglighed og erfaring værdsættes og bringes i spil, så snart du træder ind ad døren. Som en del af din kompetenceudvikling får du også en uddannelse i erhvervsrettet pædagogik på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.

Hvem er du?
Du er uddannet låsesmed eller smed eller har tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, der har relevans for låsesmedeuddannelsen. Du kan optræde med en naturlig autoritet og skabe respekt samtidig med at du er empatisk og rummer forskellighed.

Derudover forventer vi at:

  • Du kan formidle faglig undervisning på en levende måde
  • Du trives sammen med unge mennesker og har en naturlig interesse i deres udvikling
  • Du er god til at skabe relationer
  • Du kan være en god rollemodel – du har måske også erfaring med vejledning af lærlinge
  • Du trives med at arbejde i team og med en varieret hverdag
  • Du er udviklingsorienteret og trives i et arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling
  • Du er en god kollega og bidrager med smil og godt humør
  • Du er villig til at efteruddanne dig både fagligt og pædagogisk
  • Du er fortrolig med brugen af IT
Du skal have minimum 5 års relevant dokumenteret erhvervserfaring.

Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere på tjenestemandslignende vilkår.

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på skolen i Ballerup, men fra primo 2025 vil dit primære arbejdssted være på skolen på Frederiksberg (Stæhr Johansens Vej 5), da uddannelsen flytter ud i helt nyindrettede lokaler. Adressen ligger ved Fasanvej metrostation og er nem at komme til med offentlige transportmidler. Under skolen er der parkeringskælder, så hvis du er i bil, er der også gratis parkeringsmuligheder.

Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen i overensstemmelse med statens overenskomster. Ligesom der er etableret en række favorable medarbejderaftaler og foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 26. januar 2024.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Vi opfordrer til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder løbende samtaler i perioden.

Vi ser frem til at byde dig velkommen.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Maria Veha på 25 45 32 96 eller mvv@tec.dk.

Hvis du vil vide mere om TEC?
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk og på Job på TEC.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TEC Ballerup, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972008

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet