Læg fundamentet for din karriere i psykiatrien med en I-stilling på Psykiatrisk Center Glostrup.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et trygt miljø, hvor vi prioriterer faglige udfordringer, et stærkt sammenhold og en klinisk hverdag funderet i innovativ forskning? Så læs med her!

Hverdagen hos os er afvekslende, byder på spændende patientforløb og man føler at man gør en forskel for patienterne. Der er altid en mere erfaren kollega man kan spørge til råds, som giver tryghed og mulighed for læring. Undervisning og bedside-supervision prioriteres højt og der er mulighed for at komme på spændende kurser. Mødetiderne gør ligeledes at man kan nå at hente og/eller bringe, hvis man har børn i institution. Det stærke sammenhold blandt de yngre læger skal også fremhæves, som sammen med den god stemning blandt personalet fremmer trivslen.” - Thomas Hartwig Siebner, I-læge.


Din hverdag og dine ansvarsområder

Som introduktionslæge hos os vil du opleve et fagligt udfordrende, inspirerende og dynamisk læringsmiljø med engagerede kolleger, hvor arbejdsmiljøet prioriteres højt.

Din hverdag som psykiater kommer til at rumme:

  • De akutte indlæggelser og forløb, hvor patienten skal gribes midt i en kaotisk livssituation.
  • De længerevarende indlæggelser, hvor vi udvikler stabile og trygge relationer til patienterne.
  • Retspsykiatrien, ældrepsykiatrien og de debuterende skizofrene.
  • Oplæring i at gå stuegang på det lukkede eller åbne afsnit, du er tilknyttet, og oplæring i ECT.
Du bliver en del af et vagthold på Nordstjernevej (NSV) og Brøndbyøstervej (BRV).

”Som I-læge på PCG bliver du en del af en yngre lægegruppe med et stærkt sammenhold og stor indflydelse på uddannelsesmiljøet i den kliniske hverdag. Der er mulighed for at gøre sig erfaringer på de to centre, med akutte indlæggelseskrævende og langtidsindlagte patienter. Ens faglige kompetencer bliver udviklet og understøttet af supervision fra kompetente vejledere og kolleger; både speciallæger, professorer og forskningslæger.” - Cecilie Stagstrup, I-læge.


5 fantastiske grunde til at blive vores nye introduktionslæge

  • Grundig og udviklende undervisning: Bl.a. klinikker og psykopatologiske og psykofarmakologiske workshops med vores professorer. Vi sørger for et knaldgodt og trygt undervisningsprogram til dig med fast morgenundervisning og halve temadage for alle centrets læger to dage om måneden – her deltager professorerne også.
  • Mulighed for virkelig at styrke dine færdigheder inden for psykopatologi, psykofarmakologi, ECT og akut psykiatri.
  • Bedside-undervisning og struktureret klinisk supervision!
  • Altid faglig backup: Via tæt samarbejde med speciallæger der dækker speciallæge-i-front-vagter eller bagvagter/beredskabsvagter.
  • Netværk: Du får fede muligheder for at blive introduceret til og danne netværk i forskningen.
”Der er stort fokus på supervision, både bedside, men også gennem konferencer, temadage og fælles screeninger. Professorer og kliniske lektorer er i øjenhøjde og vil gerne lære fra sig. Ønsker man derfor at involvere sig i eller snuse til forskning, er der rig mulighed for dette på ens egne præmisser. Der er et trygt miljø, hvor ledelse og uddannelsesansvarlige læger lytter til de udfordringer og frustrationer, man kan have som ung læge. Det gør PC Glostrup til et trygt sted at være under uddannelse og et sted der, trods de udfordringer de fleste psykiatriske afdelinger har, varmt kan anbefales at tage sin I-stilling.” Cecilie Stagstrup, I-læge.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling til besættelse efter aftale.

Du vil under din ansættelse have mulighed for at være tilknyttet begge sengematrikler (NSV og BRV) som dit primære tjenestested. Dit tjenestested er fordelt med 6 måneder ad gangen for at sikre, at du får en bred introduktion til, hvad specialet rummer.

Derudover vil du indgå i vagtforpligtelse på en af vores døgnmatrikler, dog med mulighed for vagter på begge matrikler iht. gældende overenskomst. Du vil altid kende dit tjenestested 4 uger i forvejen.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve 3 eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.


Vil du vores vore nye kollega?
Vi glæder os meget til at høre fra dig og lære dig bedre at kende!

Søg stillingen via linket senest d. 17. september 2023. Upload CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Søg allerede i dag, vi afholder samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål, vil vide mere om stillingen eller kunne tænke dig en rundvisning og en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Louise Turgut på louise.turgut.01@regionh.dk.

Om Psykiatrisk Center Glostrup



Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej 29, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251039&DepartmentId=14340&MediaId=4950&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889850

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet