Vil du arbejde i et specialiseret ambulatorium hvor vi vægter arbejdsmiljø på lige fod med behandling og forskning, og som del af vores sekretærteam? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til vores sekretariat i Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital.
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri og sekretariatet
Vi er et ambulatorie med regions- og højtspecialiseret funktion for behandling af traumatiserede flygtninge, hvor der foregår forskning på højt niveau. Vi har ca. 600 henviste patienter årligt.
Ambulatoriet er veldrevet og kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, en høj kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på et udviklende og tillidsfuldt læringsmiljø, hvor alle kan føle sig godt tilpas, og hvor vi møder hinanden, patienter, pårørende og de som kommer hos os med ligeværd og respekt.
Vi er i alt ca. 40 medarbejdere, læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere samt forskningsansatte og sekretærer. Vi har et selvstændigt sekretariat med 3 sekretærer, som personalemæssigt refererer direkte til den lokale ledelse i Kompetencecenteret. Foruden de faste ansatte, har vi et større tilknyttet tolkekorps, idet halvdelen af vores patienter har brug for tolk. Vi har derudover et løst antal tilknyttede studentermedhjælpere. Alle har daglig gang i- og samarbejde med sekretariatet og forskningen foregår i tæt samarbejde med det kliniske arbejde.
Dit daglige arbejde foregår fra sekretariatet, hvor du bliver en del af et team på yderligere 2 sekretærer. Dine opgaver er dels administrative, dels serviceorienterede i form af at tage telefonopkald fra patienter og samarbejdspartnere, modtage patienter og sikre booking af tider ved fremmøde. Det er sekretariatets opgave at sikre al patientrettet booking, lave introduktionsprogrammer til nye medarbejdere, registrering i lønsystem, håndtere anmodninger fra kommunen og sikre oprettelse og afslutning af patientforløb. Sekretærerne sikrer derudover patientrettet service, med servicering af venteområdet.
Det daglige arbejde tilrettelægges med fast rollefordeling ud fra arbejdsplaner. Der er ledelsesmæssigt fokus på udvikling og optimering af arbejdsrutiner, trivsel og samarbejde.
Der er derudover en fælles faglig sekretærledelse på Psykiatrisk Center Ballerup, og et kollegialt fællesskab samt samarbejde med de øvrige sekretærkollegaer på centret.
Vi tilbyder dig
- God introduktion til opgaverne
- Et alsidigt job med vekslende og udfordrende arbejdsopgaver
- Et job i et velfungerende team og et sekretariat i udvikling
- En hverdag med fokus på trivsel og godt kollegialt samarbejde
- Tæt samarbejde og gensidig respekt imellem ledelse, behandlere og sekretariat
- Direkte patientkontakt
Vi søger dig som:
- er en erfaren sekretær med erfaring indenfor sundhedsvæsnet og gerne psykiatri
- har erfaring med sundhedsplatformen
- er selvstændigt arbejdende og gerne med en god portion tålmodighed
- er samarbejdsmindet og med en naturlig tilgang til tværfagligt samarbejde og ønske om at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
- gerne har erfaring med Optima
- Ledende overlæge Trine Hansen på telefon 3864 7016
- Sundhedsadministrativ leder Lissa Hansen på mail lissa.hansen@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse den 1. august 2026.
Almindelig dagarbejdstid i tidsrummet fra kl. 8-15.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er søndag den 14. juni 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 19. juni 2026.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital
PC Ballerup er et moderne hospital med ca. 750 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. PCB har specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder under Herlev Hospital omkring somatisk komplikation og komorbiditet bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer. Der er fri parkering på PC Ballerup samt en meget attraktiv kantineordning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6d40296c-0428-4779-b963-a77c48bc4e0f