Lærer til gruppeordning for elever med indlæringsvanskeligheder på Baltorpskolen i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe skoleglæde og trivsel for vores elever på specialområdet, samt at være en del af et godt kollegaskab i Gruppeordningen?

Vi søger en lærer til Gruppeordningen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder til vores yngste grupper. Gruppeordningen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er en del af Baltorpskolen i Ballerup.

Som lærer på Baltorpskolen møder du hver dag en masse skønne elever. Dine relationskompetencer, din faglige nysgerrighed og dit gode humør er afgørende for at vi kan give dem optimale deltagelsesmuligheder i trygge læringsfællesskaber.

Som lærer hos os underviser du 25 lektioner om ugen. Du vil blive en del af et fast team med lærere og pædagoger om 2 klasser. Vi har skemalagte teammøder og fælles forberedelse, så du og dine kolleger har plads til at arbejde tæt sammen om kerneopgaverne.

Dine vigtigste opgaver
De vigtigste opgaver er i samarbejde med dine kolleger i Gruppeordningen at skabe trivsel, positive lærings- og sociale fællesskaber for elever, der har brug for en ekstra hånd. I de yngste grupper lægger vi særlig vægt på faglig og social udvikling gennem leg i en struktureret hverdag samt at have blik for den enkelte elevs muligheder og potentialer i en skolehverdag, som eleverne glæder sig til og trives i. 

Dine kompetencer

  • Du er læreruddannet 
  • Du har blik for den enkeltes ressourcer og tror på at børn gør, hvad de kan, og at vi som professionelle skaber rammer og struktur, der muliggør at de lykkes, lærer og udvikler sig i betydningsfulde fællesskaber
  • Du formår at arbejde bevidst med relationsdannelse og haren anerkendende tilgang
  • Du indgår i kollegialt samarbejde og professionelle læringsfællesskaber med interesse for faglig og pædagogisk udvikling af vores praksis.

Det får du hos os

  • Et godt samarbejde med dygtige kolleger, hvor vi vægter samarbejdet om den fælles kerneopgave
  • En foranderlig hverdag, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på et godt arbejdsfællesskab
  • Engagement og interesse i at skabe trivsel for vores elever – og mulighed for at gøre det.

Vi ligger centralt i Ballerup og har rige muligheder for at benytte de lokale kultur- og uddannelsesinstitutioners tilbud. Vi har masser af uderum, skolehaver og natur tæt på. Vi har nem adgang til offentlig transport og prioriterer at vores elever kommer ud. 

Hvem er vi
Gruppeordningen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er en del af Baltorpskolen, som består af afd. Grantoften og afd. Rugvænget beliggende på hver sin matrikel. Begge afdelinger har to spor fra 0. – 9. klasse og en specialafdeling.

Vi er ca. 1000 børn og 150 medarbejdere ligeligt fordelt på de to afdelinger. Den opslåede stilling er på afd. Grantoften.

Vi er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin, udskoling og specialafdelinger, hver med egen pædagogisk leder. Vi mødes henover året til faglige og sociale aktiviteter, både i egen afdeling og på tværs.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for Gruppeordningen, Kristian Sinding-Jensen, på telefon 2252 9606. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk og besøg vores hjemmeside på baltorpskolen.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2024 eller snarest muligt. 

Vi forventer at holde samtaler i uge 44.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. 

Erfaring fra specialområdet er ikke et krav, så hvis du kunne tænke dig nye udfordringer inden for et spændende felt, så ser vi også frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 27. oktober 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124978

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet