Lærere til Baltorpskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe skoleglæde og gode undervisningsmiljøer for vores elever i enten almen eller specialtilbud.

Vi søger vi netop nu:

  • En lærer med dansk og engelsk på mellemtrinnet samt delt klasselærerfunktion i 5. klasse. 
  • Stillingen er tidsbegrænset til 30. juni 2024.
  • En lærer til vores gruppeordning for børn med generelle indlæringsvanskeligheder med dansk, engelsk, samfundsfag, HD og svømning.

Som lærer på Baltorpskolen møder du hver dag en masse skønne elever. Dine relationskompetencer, din faglige nysgerrighed og dit gode humør er afgørende for at vi kan give dem optimale deltagelsesmuligheder i trygge læringsfællesskaber.

Dine vigtigste opgaver
Som lærer hos os underviser du 25 lektioner om ugen. Vi har oftest delt klasselærerfunktion og UUV-timer i egne klasser. Vi har skemalagte teammøder og fælles forberedelse, så du og dine kolleger har plads til at arbejde tæt sammen om kerneopgaverne.

Vi har en profil med en international dimension: ’Ind i verden. Sammen.’ Det er så nyt, at vi stadig er ved at opbygge traditioner, og dermed, at også du kan være med til at præge dem. Vores ambition er at være det foretrukne skolevalg for alle distriktets børn.

Søger du lærerstillingen i vores almene afdeling bliver du tilknyttet mellemtrinnet. Søger du lærerstillingen i Gruppeordningen bliver du tilknyttet et team med ansvar for to udskolingsgrupper.

Dine kompetencer

  • Du er læreruddannet med relevante linjefag/undervisningserfaring
  • Du har blik for den enkeltes ressourcer og tror på at børn gør, hvad de kan, og at vi som professionelle skaber rammer og struktur, der muliggør at de lykkes, lærer og udvikler sig i betydningsfulde fællesskaber
  • Du formår at arbejde bevidst med relationsdannelse og en anerkendende tilgang
  • Du indgår i kollegialt samarbejde og professionelle læringsfællesskaber med interesse for faglig og pædagogisk udvikling af vores praksis

Det får du hos os
Vi ligger centralt i Ballerup og har rige muligheder for at benytte de lokale kultur- og uddannelsesinstitutioners tilbud. Vi har masser af uderum, skolehaver og natur tæt på. Vi har nem adgang til offentlig transport og prioriterer at vores elever kommer ud. Vi tager fx på lejrskole både i indskoling, på mellemtrin og i udskoling. De sidste helst uden for Danmarks grænser. 

Vi har forkortet skoledagen, og vores understøttende undervisning er planlagt som skemalagte to-lærertimer. Vi har gode it- og Tek Design faciliteter, og alle elever får en Chromebook fra 3. klasse.

Du får en mentor som sparringspartner det første år, og hvis du er nyuddannet får du nedsat undervisningstid de to første år.

Hvem er vi
Baltorpskolen består af afd. Grantoften og afd. Rugvænget beliggende på hver sin matrikel. Begge afdelinger har to spor fra 0. – 9. klasse og en gruppeordning.

Vi er ca. 1000 børn og 150 medarbejdere ligeligt fordelt på de to afdelinger. De opslåede stillinger er på afd. Grantoften. Her får du en masse hjælpsomme kolleger og et nært samarbejde med eget årgangsteam.

Vi er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin, udskoling og gruppeordning, hver med egen pædagogisk leder. Vi mødes henover året til faglige og sociale aktiviteter, både i egen afdeling og på tværs.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for mellemtrinnet, Line Moberg Sørensen, på telefon 2024 0822 eller pædagogisk leder for gruppeordningen, Kristian Sinding-Jensen, på telefon 2252 9606.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk og besøg vores hjemmeside på baltorpskolen.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2024 eller snarest muligt.

Vi forventer at holde samtaler i uge 3.

Ansøgningsfrist: 12. januar 2024.

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vi beder om, at du I ansøgningen gør tydeligt opmærksom på hvilken af de tre stillinger, du søger.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959479

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet