Lærer/talepædagog-stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at videreudvikle et spændende uddannelsescenter med gode faciliteter?

Maglemosen er et ungdoms- og uddannelsescenter for unge med særlige behov, handicap og diagnoser. Vi mener, at alle har ret til at kommunikere og ret til en uddannelse, hvor målet for vores unge er at blive kompetente i eget liv. En del af de unge er udfordret kommunikativt og har brug for alternativ og supplerende kommunikation. Vi arbejder ud fra et helhedsperspektiv, hvor forskellige fagområder bringes i spil. 

Dine vigtigste opgaver
Er at skabe kommunikation omkring et ungemiljø. Som lærer udgør du sammen med 6 øvrige lærere uddannelsescentrets lærergruppe. Lærerne samarbejder tværfagligt med personalet i de forskellige klasser.

De er afhængige af et godt samarbejde/CO-teaching med klassernes personale, så elevernes læring i undervisningen kommer eleverne til gode i deres dagligdag generelt. 

Kommunikationsfunktionen har base i Maglemosens Kompetencecenter. Her skal du sammen med de tre andre medarbejdere være med til at afdække elevers behov og potentialer, samt igangsætte og implementere kommunikationsindsatser (ASK). Det kan være trykt materiale (fx PODD) og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Intervention sker i et samarbejde med nærpersonerne omkring eleven. Kommunikationsvejlederen har også fokus på udvikling af skolens sprogmiljø generelt. 

Kort sagt skal du

  • Være med til at styrke den kommunikative, samt den danskfaglige udvikling for Maglemosens elever
  • Arbejde med kommunikation og dansk i et bredt perspektiv, herunder ASK- og IKT-løsninger i grupperne i samarbejde med personale og de nære netværkspersoner omkring den enkelte unge
  • Arbejde på tværs af teams samt være en del af vores Kompetencecenter.
  • Facilitere workshops og kurser for medarbejdere indenfor kommunikation/ASK.
  • Være orienteret i den nyere forskning på området.

Dine kompetencer

  • Du er enten lærer og brænder for ASK og undervisning i dansk på forskellige niveauer. Du skal være vant til/interesseret i at undervise elever, der er udfordrede kommunikativt, har læse-skrive vanskeligheder, ordblindhed og/eller kan være et stykke fra en alderssvarende sproglig udvikling
  • Eller du er talepædagog med undervisningserfaring i forhold til elever med kommunikative udfordringer samt læse- og skriveudfordringer og er klar på at undervise i dansk
  • Du brænder for elevernes sproglige og kommunikative udvikling, er opsøgende ift. ASK og IKT og evt. har mod på at tage videreuddannelse inden for dette 
  • Du har kendskab til Maglemosens målgrupper
  • Du har et anerkendende og åbent livssyn, der konkret kommer til udtryk i den måde, hvorpå du møder og skaber relationer med eleverne og samarbejder med kolleger. 

Det får du hos os
En organisation, hvor der er en høj grad af inddragelse af medarbejdere, bestyrelse, elever, brugere og pårørende.

En alsidig og spændende hverdag med mange muligheder for faglig og personlig udvikling i et miljø med engagerede ledere og medarbejdere.

En hverdag hvor du i høj grad selv prioriterer dine opgaver og planlægger din dag.

Hvem er vi
UUC Maglemosen i Ballerup er et takstfinansieret Ungdoms- og Uddannelsescenter for unge med særlige behov, handicaps og diagnoser. Vi er selvvisiterende og har samarbejde med ca. 20 forskellige kommuner.

Du kan læse mere om skolen på http://www.Maglemosen.dk

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Forstander Christina Enø Helmudt på telefon 2155 1516.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2024.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 50 og 2. samtaler i uge 51 i tidsrummet kl. 14-18.

Ansøgningsfrist: 7. december 2023

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Magleparken, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947111

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet