Ledelse af kunderelationer hos Statens It: Skab tillidsfulde samarbejder og innovative løsninger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en serviceorienteret og erfaren leder? Motiveres du af at arbejde med udvikling af tillidsfulde relationer? Vil du være med til at udvikle Statens It’s kunderelationer gennem tydelig og inspirerende ledelse? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om stillingen I Center for Kunder er vi to kundechefer og sammen med din chefkollega bliver du ansvarlig for at rammesætte og drive det daglige samarbejde med Statens It’s kunder.

Center for Kunder fungerer som ambassadør og sparringspartner over for Statens It’s kunder. Centerets hovedopgave er at sikre, at der er et kontinuerligt og tæt samarbejde mellem Statens It’s organisation og kunderne om de konkrete leverancer af it-drift, it-services og it-projekter.

I tæt dialog med kunderne indhenter centret desuden viden om og formidler internt, hvilken indvirkning Statens It’s drift og services har på den enkelte kundes forretning, og hvilke behov kunderne har for tilpasning af eksisterende services eller anskaffelse af nye.

Målet er at alle kunder oplever høj tilfredsfredshed med Statens It på tværs af alle typer af leverancer.

Center for Kunder er organiseret i to kundeteams med i alt 20 kundepartnere, der hver især har ansvar for en række kunder. Centeret har et mindre sekretariat til at understøtte kundepartnerne i deres opgaver og sikre tværgående koordinering. Du refererer som kundechef til direktionen.

Om dig Som kundechef formår du at danne bro mellem kunden og Statens It på en sådan måde, at begge parter oplever, at der findes løsninger og sker fremdrift på leverancerne.

Du er rigtig god til at sætte dig ind i vores kunders forretningsmæssige behov og kan samtidig se tværgående mønstre. Du har både dyb og bred indsigt i, hvordan hverdagen fungerer i politisk styrede organisationer, og du har øje for udviklingsmuligheder, der kan forbedre eksisterende services og processer samt skabe nye services og lette arbejdsopgaverne for vores kunder.

Du trives med at repræsentere og kommunikere om Statens It, og du danner naturligt tillidsfulde relationer til vores kunder.

Det vil være en fordel, hvis du tidligere har haft personaleledelse, og vi lægger vægt på, at du forstår at motivere og udvikle dine kundepartnere. Vi forventer, at du som leder er tydelig og god til at uddelegere ansvar, men at du også har en god fornemmelse for, hvornår opgaverne kræver din støtte og opmærksomhed.

Du er en holdspiller, hvilket er vigtigt, da du kommer til at indgå i et tæt samspil med din centerkollega om centerets opgaver og den daglige ledelse af Center for Kunder.

Om os I Statens It leverer vi it-drift, -services og -projekter til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. I alt servicerer vi over 42.000 brugere på tværs af 21 ministerområder. Vi er ca. 600 medarbejdere, der arbejder for høj tilfredshed blandt alle vores kunder og brugere gennem stabil drift, høj sikkerhed og pålidelige projekter. Samtidigt arbejder vi for, at vores it-leverancer er så klimavenlige og bæredygtige som muligt.

Statens It har hovedkvarter i Ballerup samt afdelinger i Aarhus og Sønderborg. Dit arbejdssted vil være i Ballerup.

Vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Omgangstonen er uformel, og arbejdsmiljøet er præget af høj aktivitet og fagligt samspil.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt ar-bejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er for-eneligt med opgavevaretagelsen

Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside www.statens-it.dk.

Ansættelsesvilkår Som Kundechef refererer du til vicedirektør, Charlotte Nielsen for Statens It. Stillingen er klassificeret i lønramme 37. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne og rammerne i rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1. Stillingen kan besættes på åremål efter overenskomstvilkår.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes via PET og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Charlotte Nielsen på telefon 72 31 12 13 eller områdechef i Center for Kunder Inge Lise Hansen på telefon 72 31 12 33.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 2. september 2024.

Samtaleforløbet vil bestå af to samtalerunder. Mellem de to samtalerunder gennemføres endvidere et testforløb. Vi forventer at holde samtaler i ugerne 37 – 39, og vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt og senest den 1. november 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093493

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet