BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med ledelsesbetjening, forandringsledelse og opfølgning? Brænder du for at skabe et mere bæredygtigt samfund, og ser du som os uddannelse og forskning i teknologiimplementering som et afgørende bidrag til dette? Så er det dig vi søger!
Jobbet
Har du strategisk og organisatorisk forståelse, gode kommunikationskompetencer og drømmer om et spændende og alsidigt job med ansvar, så er det dig vi skal bruge, idet vi søger en PA til instituttets direktør. Du vil have centrale opgaver og ansvar i forhold til instituttets drift og udvikling, helt centralt vil du stå for processerne for og være central pennefører på instituttets strategiske årshjul, bestående af en årlig strategi, handlingsplan og årsafrapportering. I tillæg til instituttets strategiske årshjul, vil du bidrage til øvrige drifts- og udviklingsmøder internt på instituttet, ligesom du i henhold til kompetencer vil blive inddraget i, f.eks. virksomhedsbesøg, projektetablering, projektopfølgning og projektledelse. Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- Være tovholder og følge op på det strategiske ledelsesmæssige årshjul, herunder instituttets indsatser, aktiviteter og nøgletal
- Planlægge og koordinere instituttets årshjul for god proces og medarbejderinddragelse
- Koordinere og have overblik over aktiviteter, indsatser og møder, samt lave forberedelsesmateriale
- Skrive og sikre medarbejderinddragelse i instituttets strategi, handlingsplan og årsrapport i tæt samspil med institutdirektør, ledergruppe og faglige interessenter
- Udarbejde forberedelsesmateriale, notater, oplæg og præsentationer
- Forberede og planlægge månedsmøder, medarbejdermøder og møder med instituttets advisory board
- Korrekturlæse og redigere diverse skriftlige fremstillinger
Vi arbejder godt og tværgående sammen i instituttets administration, så i tillæg til ovenstående, vil du også blive involveret i diverse ad hoc-opgaver.
Vores forventninger til dig
Du arbejder helhedsorienteret og trives i en organisation med mange kontaktflader. Du har en akademisk baggrund og du har fokus på at løse opgaver i samspil med de faglige miljøer, samtidig med du også kan tage ansvaret for leverancen på dig.
Det er en forudsætning for at lykkes i jobbet, at du har stærke skriftlige kompetencer og er i stand til skabe gode samarbejdsrelationer og synlige resultater. Stærke kompetencer til præsentationer vil være en fordel.
Det er en fordel, du har erfaring med at arbejde i en universitær kultur, og/eller i en organisation med mange interessenter, gerne erfaringer fra en tilsvarende stilling.
Vi forventer, at du:
- Er god til at skabe overblik – for dig selv og kollegaer
- Har flair for rettidig og proaktiv kommunikation
- Er sprogligt skarp både på dansk og engelsk
- Har gode samarbejdsevner og kan indgå i mange sammenhænge på og uden for instituttet
- Kan overskue og begå dig i en kompleks organisation – og i komplekse situationer
Hvad tilbyder vi dig
Et ansvarsfuldt og varieret job i en ambitiøs enhed hvor du bidrager fagligt og personligt i et godt, udviklende og kollegialt fællesskab i instituttets administration og med kollegaer på det øvrige institut og på DTU. Afdelingen består af 14 medarbejdere, der i det daglige er i berøring med studerende, instituttets ledelse, kollegaer på instituttet og øvrige DTU-institutter, samt de øvrige administrative enheder på DTU. Vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet, det gode humør og et godt arbejdsmiljø. Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig en god start på dit nye job.
Din arbejdsplads
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes ud fra jobbets indhold og dine kvalifikationer i overensstemmelse med AC-overenskomsten, og stillingen forventes at blive besat på fuldmægtig- eller specialkonsulentniveau alt afhængig af erfaring og anciennitet.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdssted er DTU Ballerup Campus
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 24. juni 2024.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Allan Hurup, på 2367 5371 eller email:ahpe@dtu.dk
Læs mere om www. www.engtech.dtu.dk
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Engineering Technology forsker i teknologiimplementering og leverer undervisning på en række af DTU’s uddannelser med fokus på implementering, praksisforståelse og virksomhedssamarbejde.
Gennem virksomhedssamarbejde i undervisningen, studenterprojekter og på medarbejderniveau, arbejder vi systematisk med at udvikle værktøjer og metoder til implementering og overførsel af viden og teknologi til virksomheder.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DTU Engineering Technology, Lautrupvang, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066603