Ledende overlæge i Akutberedskabet – Ambulancer og Akutlægebiler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her kommer en unik mulighed for at påvirke det præhospitale område!

Præhospital medicin er en af de bærende søjler i det anæstesiologiske speciale, og hvis det er her, dit engagement ligger – så skal du overveje at søge denne stilling.

Vi søger en ledende overlæge til Ambulanceafdelingen i Akutberedskabet.

Vil du bidrage med faglighed, erfaring, visionær tilgang og energi på det præhospitale område med fokus på uddannelse, kvalitet og ledelse indenfor ambulanceområdet, som dækker ambulancer, akutlægebiler og specialfunktioner?

Akutberedskabet er en virksomhed i rivende positiv udvikling. Vi sigter højt og mod at være fagligt fyrtårn – både nationalt og internationalt.

Der er højt til loftet og kort fra idé til handling, samtidig med at virksomheden drives ud fra forsvarlige, solide principper. Ledergruppen har fælles retning og et forrygende samarbejde på tværs af alle afdelinger. Mulighederne for at udvikle sig; både fagligt og som leder ligger derfor ligefor.

Om stillingen

Du får hovedansættelse i Akutberedskabet. I stillingen får du mulighed for at kombinere ledelse og udvikling, kvalitet og uddannelse med operative vagter på vores akutlægebiler og AMK-lægefunktionen i ca. 20% af din arbejdstid. Herudover vil der være mulighed for at arrangere fokuserede ophold på hospitalerne efter ønske og behov. Vi tilrettelægger sammen din karriere, herunder leder- og anden relevant uddannelse efter behov.

Du bliver en del af ledergruppen i Ambulance; en afdeling der både dækker drift, uddannelse, kvalitet og udvikling af akutlægebiler, specialfunktioner som psykiatrisk akutberedskab, sociolance, akutbiler samt vores regionale ambulancedrift.

Ambulance afdelingen ledes af en cheflæge og en operativ chef med ambulancebaggrund samt 5 sektionsledere og 5 vagthavende ledere, der alle har personaleansvar. Herudover er der 5 lægelige sektionsledere for akutlægebilerne, der hver er tilknyttet med 15-20% af deres arbejdstid. Ledergruppen understøttes både af HK og AC-ressourcer, og der er således god administrativ støtte til ledelsesopgaverne samt dygtige fagspecialister inden for alle områder.

I funktionen som ledende overlæge vil nogle de af centrale opgaver være:

  • Sikre kontinuerlig faglig udvikling og kompetenceudvikling af ambulancetjenesten, ved at inddraget nyeste viden og tendenser i samarbejde med cheflæge for Ambulanceafdelingen
  • Planlægning og deltagelse i afholdelse af undervisning for ambulancepersonale, akutlæger og medicinstuderende i samarbejde med uddannelsesafdelingen
  • Deltage i vurdering af klager og utilsigtede hændelser mhp. at uddrage læring i samarbejde med kvalitetsafdelingen
  • Drivende kraft i udviklings- og forskningsprojekter, der relaterer sig til ambulanceområdet
  • Koordination med de øvrige regioner ift. faglig udvikling og uddannelse i ambulancetjenesten.
Vi tror på, at vi alle yder bedst med høj indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og frihed i opgaveløsningen. Derfor er du i høj grad selv ansvarlig for at planlægge dine arbejdsopgaver, så du når i mål til tiden, selvfølgelig med mulighed for sparring med cheflægen, som er din nærmeste leder i reference.

Din profil

  • Du er speciallæge i anæstesiologi, ønskeligt med præhospitale erfaring fra akutlægebil, AMK eller HEMS
  • Du brænder for at udvikle og præge det præhospitale subspeciale, både ift. det individuelle niveau og det samlede præhospitale område
  • Du har indgående kendskab til beredskabsområdet eller mod på at opkvalificere dig
  • Du har erfaring med og interesse i at undervise og supervisere
  • Du kan sætte retningen for høj faglighed i personalegrupper med varierende uddannelsesniveau
  • Du forstår at lede andre til at løse opgaven – hele tiden med patienten i centrum
  • Du evner at medinddrage relevante samarbejdspartnere og kolleger i opgaveløsningen
  • Du tænker i sammenhænge og helheder og evner at se og prioritere indsatser på tværs af opgaver og enheder
  • Du har personlig gennemslagskraft, en diplomatisk tilgang og evner at skabe rammerne for det gode samarbejde med medarbejder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Du har gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale
  • Du interesserer dig for ledelse og har måske allerede erfaringer med dette
Din nye arbejdsplads

Ambulanceafdelingen er i rivende udvikling og driver i dag ambulancedrift fra baser i Hvidovre, Frederiksberg, Taastrup og Ballerup, hvor der vil være fremmøde og gennemføres undervisning. Derudover er vores fem akutlægebiler placeret på fire baser i Hillerød, Herlev, Hvidovre og København. Du vil derfor skulle arbejde på forskellige lokaliteter, og kan forvente lejlighedsvise besøg ved vores præhospitale beredskab på Bornholm.

Yderligere information

For yderligere oplysninger er du mere end velkommen til at kontakte Cheflæge Anders Damm-Hejmdal på telefon 4244 4484.

Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akut

Ansøgningsfrist

Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest 10. november 2023 kl. 12.00.

Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.

Samtaler forventes afholdt i uge 46-47 2023.

Der gøres opmærksom på, at ansøgere skal forholde sig til alle 7 lægeroller. Formelle og faglige kompetencer skal dokumenteres og vedlægges som bilag til ansøgningen. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive nedsat et lægefagligt bedømmelsesudvalg.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924918

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet