Vi styrker vores lederteam og søger en ledende overlæge, som får det overordnede personaleansvar for vores ca. 140 konsulentansatte læger samt rollen som faglig leder for vores kvalitetsteam. Du bliver en nøglefigur i at sætte faglig retning, udvikle kvaliteten og sikre en stærk sundhedsfaglig kerneopgave i en kompleks, døgnbemandet organisation.
Akutberedskabet står midt i vækst, organisatorisk udvikling og en kommende sammenlægning i Region Østdanmark. Du får dermed en helt særlig mulighed for at præge fremtidens Akuttelefon og rollens indhold.
Hvem er vi og hvorfor skal du være med?
Akuttelefonen 1813 er borgernes indgang til sundhedsfaglig rådgivning og visitation ved akut sygdom og skade døgnet rundt. Vi besvarer årligt knap 900.000 opkald og visiterer borgerne til egenomsorg, egen læge eller akut behandling.
Afdelingen består af:
- ca. 100 sygeplejersker
- ca. 140 konsulentansatte læger
- 11 vagtledere
- Vagtplanlægning, kvalitetsteam og øvrige driftsunderstøttende funktioner
- To afdelingschefer og en gruppe sektionsledere
Dine opgaver som ledende overlæge
Du får en strategisk og driftsnær rolle, hvor du både skal lede medarbejdere og udvikle faglighed og kvalitet. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Have det overordnede personaleansvar for lægerne inkl. trivsel, sygefravær og kompetenceudvikling.
- Sætte faglig retning for kvalitetsteamet og sikre høj kvalitet i rådgivning, dokumentation og visitation.
- Udvikle og sikre stabil drift i et døgnbemandet miljø sammen med ledergruppen.
- Drive datadrevet udvikling baseret på KPI’er, årsagsanalyser og systematisk opfølgning.
- Samarbejde tæt med sygeplejersker, vagtledere, kvalitetsteam, sektionsledere og øvrige driftsfunktioner.
- Deltage i rekruttering, oplæring og uddannelse af læger og faglige medarbejdere.
- Planlægge og gennemføre faglige temadage, undervisningsaktiviteter og uddannelsesinitiativer.
- Styrke vidensdeling og kommunikation på tværs af afdelingen.
- Være aktiv i tværgående projekter, fusioner, udviklingsprocesser og implementering af sundhedsreformen.
Om dig
Vi forestiller os, at du er:
- Speciallæge i et relevant speciale (almen medicin, intern medicin, akutmedicin, kirurgi/ortopædkirurgi el.lign.).
- Erfaren og motiveret for en større ledelsesopgave i en kompleks driftsorganisation.
- Tryg i rollen som både personaleleder og faglig leder.
- Analytisk stærk og vant til at arbejde med data, KPI’er og systematiske årsagsanalyser.
- Handlekraftig, tydelig, samarbejdsorienteret og god til at skabe følgeskab.
- Anerkendende i din ledelsesstil – med blik for både drift, kvalitet og trivsel.
- Indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation med stort offentligt fokus.
- Gerne i gang med eller uddannet inden for ledelse (ikke et krav, men en fordel).
- En central ledelsesrolle i hjertet af det akutte sundhedsvæsen.
- Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens Akuttelefon – fagligt, organisatorisk og kulturelt.
- Tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger på tværs af faggrupper.
- En arbejdsplads med ambitioner, høj faglighed og stort fokus på samarbejde, kvalitet og trivsel.
- Et miljø med stor kontaktflade og stærk tværfaglighed.
Ansættelse sker i henhold til aftale vedrørende lægelige chefer og ud fra dine kvalifikationer.
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Region Hovedstadens Akutberedskab har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads.
Læs også meget mere om Akutberedskabet som arbejdsplads her: www.regionh.dk/akutberedskabet
Sådan søger du
Upload din motiverede ansøgning, CV og uddannelsespapirer, samt øvrige relevante bilag, via vores rekrutteringssystem senest den 11. december 2025. Vi afholder løbende samtaler og forventer at holde de første samtaler den 15. december 2025. Tiltrædelse 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.
Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.
Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at sende en mail til Afdelingschef Martin Christjansen, martin.falding.christjansen@regionh.dk, som ringer til dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ced394f8-808e-4cae-bb27-7a618002c2a1