Motiveres du af både drift, udvikling og ledelse – og trives du i en rolle, hvor du kombinerer strategisk overblik med stærk faglig viden om processer, systemer og dokumenthåndtering?
Så har du måske muligheden for, at blive vores nye leder for HR Operationel og KESDH, hvor du får en nøglerolle i at sikre professionel, effektiv og helhedsorienteret understøttelse af hele organisationen.
Om os
Du bliver en del af Ressourcedivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi er én af fem divisioner og har ansvaret for centrale koncernfunktioner inden for planlægning, økonomi, sikkerhed, beredskab, HR, systemer og processer. Samlet består divisionen af ca. 230 medarbejdere, der understøtter styrelsens mission: at levere materiel og IT til tiden – i fred, krise og krig.
I HR-afdelingen finder du HR Operationel og KESDH. Teamet består af engagerede medarbejdere, der arbejder med både HR-drift og ESDH-området, herunder bl.a. undervisning og support af vores ESDH-system WorkZone.
Vi er stolte af vores stærke samarbejde, både internt og på tværs af Forsvarsministeriets øvrige myndigheder. For os er trivsel, fleksibilitet og faglig stolthed et bærende element i hverdagen. Vi arbejder i et åbent kontormiljø med en uformel tone, humor og lægger stor værdi i, at passe godt på hinanden. Derudover tilbyder vi gode træningsfaciliteter samt kaffe-, te- og frugtordning.
Om stillingen
Du får ledelsesansvaret for et team af specialister, der arbejder inden for operationel HR, dokumenthåndtering og ESDH, hvor du sætter retning, sikrer kvalitet i leverancerne og udvikler både faglighed og processer – samtidig med, at du har et tæt samarbejde med chefer og medarbejdere i hele organisationen.
Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
Ledelse og udvikling
- Sætte retning for HR Operationel og KESDH, samt sikre en effektiv, ensartet og professionel drift.
- Udvikle processer, arbejdsgange og undervisningstilbud inden for sags- og dokumenthåndtering.
- Videreudvikle teamets støttefunktioner inden for rekruttering, særlige ansættelsesformer og HR-data.
- Bidrage aktivt til et stærkt, trygt og motiverende arbejdsmiljø.
- Overordnet ansvar for ESDH-området, herunder WorkZone-support, brugeroprettelser og dokumentregistrering.
- Sikre, at organisationen har et godt kendskab til gældende regler og retningslinjer inden for dokument- og sagsstyring.
- Understøtte elever og lærlinge, samt repræsentere styrelsen i relevante koncernfora.
- Sikre kvalificeret støtte ifm. ceremonielle arrangementer og HR-relaterede events.
- Overordnet ansvar for controlling i WorkZone og sikring af, at brugen lever op til kravene fra Rigsarkivet.
- Kvalitetssikring af HR-data og samarbejde om rapportering og analyser.
Vi tilbyder
- En spændende lederstilling i en samfundsvigtig styrelse.
- En fleksibel arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde.
- Et stærkt og engageret arbejdsfællesskab.
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
- Arbejdsgiverbetalt pension og frokostpause.
- Åbent kontormiljø og gode personalefaciliteter.
Du er en tydelig og tillidsvækkende leder, der formår at skabe struktur, kvalitet og motivation i hverdagen. Du kommunikerer klart og professionelt og har en naturlig evne til, at skabe gode relationer på tværs af organisationen.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring fra offentlig administration eller lignende områder.
- Har erfaring med eller interesse for ESDH, dokumenthåndtering og/eller HR-drift.
- Kan arbejde både strategisk og hands-on.
- Er struktureret, løsningsorienteret og detaljeopmærksom.
- Har stærke samarbejdsevner og motiveres af at udvikle medarbejdere og teams.
- Trives i et arbejdsmiljø med mange opgaver i spil samtidig.
- Kan bevare overblikket, udvise fleksibilitet og være positiv i pressede situationer.
- Har lyst til – eller erfaring med – at undervise og formidle fagligt stof.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til, at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Micuda Bjerring Andersen på telefon 4171 0715
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 26. januar 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og Cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i, at modstå de Cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 3000 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7872088a-89e7-4203-a705-40f56d42895f