Brænder du for tæt personaleledelse, daglig driftsledelse og udvikling af ambulancetjenesten?
Ønsker du at kombinere lederopgaven med vagter i den operative drift?
Så er denne stilling noget for dig!
Om stillingen
Du kommer til at indgå i ledelsesteamet sammen med de fem nuværende vagthavende ledere, fem sektionsledere, cheflæge og den operative chef, som du desuden vil referere til.
Du vil indgå i et selvplanlæggende team med de øvrige vagthavende ledere, hvor I vil arbejde i en kombination af døgnvagter, 12-timers driftsvagter og administrative vagter med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer/uge.
For at sikre en god start vil du få en grundig og struktureret introduktion til både driften, organisationen og ledelsesopgaven. Du vil i den første periode følges tæt af erfarne lederkolleger og få mulighed for at opbygge kendskab til arbejdsrutiner, systemer og samarbejdsflader i et tempo, der giver plads til læring og sparring. Vi lægger vægt på, at du føler dig tryg i rollen, før du står med det fulde ansvar som vagthavende leder.
Dine opgaver som vagthavende leder vil være mangeartede og situationsafhængige. To overordnede opgaver er dog gennemgående: daglig ledelse af ambulancepersonalet og sikring af Akutberedskabets drift af egen ambulancetjeneste, akutlægebiler, specialkøretøjer samt specialfunktioner.
Du vil på din vagt være den daglige leder for det ambulancepersonale, som er på vagt, og vil være kontaktperson for det personale, som skal møde næstkommende døgn. Du bliver dermed central i at sikre, at der er en tilgængelig og løsningsorienteret leder, som vores ambulancepersonale kan henvende sig til. Du får derudover personaleansvar for en gruppe medarbejdere.
Du kommer til at have det samlede overblik over Akutberedskabets operative drift og bliver derfor en nøglespiller i at finde løsninger på de driftsmæssige udfordringer i tæt samarbejde med AMK-Vagtcentralen, vagtplanlægning og den øvrige ledelse i ambulancetjenesten.
I kombination med funktionen som vagthavende leder forventer vi, at du byder ind og bidrager til den samlede udvikling af området. Du vil som udgangspunkt ikke have ressortansvar, men skal være klar på at arbejde selvstændigt med projekter og ad hoc-opgaver i tæt samspil med dine lederkolleger.
Når du fungerer som vagthavende leder, vil du skulle møde på vores base i Hvidovre på døgnvagter. Dine vagter i den operative drift vil primært være 12-timers vagter og kan planlægges på alle vores baser.
Din profil
- Du har erfaring som personaleleder eller har stor interesse for ledelse
- Du har en relevant lederuddannelse eller har påbegyndt en lederuddannelse
- Du er ambulanceuddannet med et indgående kendskab til det præhospitale område og ønsker fortsat at dygtiggøre og videreudvikle dig inden for den operative drift.
- Du har erfaring fra en driftsorganisation og forstår vigtigheden af at overholde måltal, og samtidig sikre trivsel og faglig udvikling hos medarbejderne.
- Du kan samarbejde på tværs af faggrupper, kulturer og traditioner, både i virksomheden, i beredskabet og med samarbejdspartnere. Du deler gerne din viden og indsigt for at opnå gode resultater.
Som vagthavende leder forventes det, at du:
- Forstår at lede medarbejderne til at løse opgaver – hele tiden med borgeren i centrum.
- Er autoriseret ambulancebehandler eller paramediciner.
- Arbejder struktureret og effektivt og er i stand til at håndtere de logistiske udfordringer samt kommer i mål til tiden inden for aftalte rammer.
- Evner at medinddrage relevante samarbejdspartnere og kolleger i opgaveløsningen.
- Kan udvise en høj grad af fleksibilitet og har gode samarbejdsevner, også i pressede situationer.
- Har personlig gennemslagskraft og evner at skabe rammerne for det gode samarbejde med medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere.
- Du kan inspirere, motivere, udvikle og inspirere til god trivsel.
- Brænder for at udvikle og præge det præhospitale område.
- Har gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale.
- Du har gode IT-kundskaber og har let ved at lære nye systemer.
- Vi vægter tværfagligt samarbejde højt og prioriterer at styrke dine ledelsesmæssige kompetencer med sparring og uddannelse.
- Vi er en rummelig arbejdsplads med højt til loftet og god stemning. Vores ledelsesstil er uformel, og vi har et fladt hierarki med kort vej fra idé til implementering.
- Vi er en arbejdsplads, hvor der tages hensyn til balancen mellem arbejdsliv og familieliv.
- Vi lægger i høj grad vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone, for det er vigtigt at grine med sine kolleger hver dag.
- Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen, til at søge.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for Ambulanceuddannet personale med FOA jf. SOSU-arbejdstidsaftalen.
Yderligere information
Du er meget velkommen til at ringe til operativ chef Morten Brønnum-Carlsen på 21534699, eller vagthavende leder Sandie Pedersen på tlf. 92434868 for yderligere spørgsmål.
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet.
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest onsdag den 12. november 2025. Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.
Samtaler forventes afholdt i uge 47. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.
Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/06ff1590-6bca-46c7-a23c-91ab43c56ce5