Ledig stilling som Leder af Sikkerhedssektionen i Cyberdivisionen, FMIS

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på, at være med til at løfte ansvaret for sikkerheden for ansatte i Cyberdivisionen?

Er du en dygtig rådgiver, der kan skabe overblik og supportere din organisation? Så er det dig vi søger!

Om os

Du bliver en del af Cyberdivisionen (CD) under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi er Forsvarets centraliserede IT-organisation, og understøtter hele Forsvaret med IT-drift og udvikling. Vi er over 600 medarbejdere, der støtter Forsvarsministeriets Koncerns +20.000 ansatte både nationalt og internationalt.

Til vores Facility sektion søger vi en leder, der kan udvikle og motivere de mest fantastiske medarbejdere. Vores sektion består af 6 stærke fagligheder, som alle har det formål, at bidrage til vores succes og være med til at forme dagligdagen for vores kollegaer med en exceptionel service. Som en del af holdet, vil du være med til at løse spændende drifts- og udviklingsopgaver, der skaber fundamentet for sikkerheden og den daglige drift for CD ansatte. Vi varetager den fysiske sikkerhed og støtter divisionens parathed i forbindelse med øget beredskab.

Vi er kendt for vores effektivitet og evne til at rådgive og besvare henvendelser. Hos os er åbenhed, ærlighed og loyalitet nøgleordene for et godt samarbejde, og vi har stor fokus på den enkeltes trivsel. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet i arbejdet, blandt andet i form af fleksible mødetider, en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer og betalt frokostpause. Vi prioriterer, at vores medarbejdere har balance mellem privat– og arbejdsliv, og vi værdsætter, at vi er hele mennesker med et liv uden for kontoret.


Om stillingen

Det vigtigste er, at du står for god og nærværende ledelse, af sektionens 5 medarbejdere og en ekstern konsulent. Vi lægger vægt på ledelsesopgaven herunder 1:1-samtaler, MUS-samtaler samt løbende sparring og kvalitetssikring. Sparring med de enkelte teams, er essentiel for sektions performance. Så din viden inden for områderne er essentiel.

Det er afgørende for huset, at hverdagen bare spiller, og at husets brugere får den guidens og støtte der gør, at de kan fokusere på deres primær-opgaver. Derfor har vi hele tiden fokus på at procesoptimere og på at blive endnu dygtigere til vores opgaveløsning.

Der er således et stærkt fokus på drift og et stærkt fokus på udvikling og optimering af sektionens opgaveløsning, og du skal kunne jonglere mellem de to dele og finde den helt rigtige balance, og skabe et meget højt og professionelt serviceniveau, hvor du når det kræves, også selv bidrage i opgaveløsningen.


Om dig

Vi søger en leder, som trives i et job, der stiller store krav til grundighed, detaljesans og samarbejde på kryds og tværs, og med et hjerte der banker for militær sikkerhed.
Du er chefsergent. Du har gennemgået og bestået eller har en igangværende relevant akademi- eller militærakademiuddannelse. Hvis ikke, skal du være villig til at indgå en uddannelsesaftale.
Personligt arbejder du engageret, struktureret og kvalitetsbevidst og tager ansvar for både dine egne og organisationens opgaver.
Du er positiv af natur og ser løsninger i opgaverne. Du er udviklingsorienteret, da du aktivt søger at øge din viden og færdigheder, og du deler gerne din viden med dine kollegaer.

Derudover ser vi gerne, at du kan se dig selv i nedenstående punkter:
• Bestået Forsvarets Fysiske Basistest og helbreds-/tandgodkendt (egnet til udsendelse)
• Du skal kunne godkendes til Cosmic Top Secret (CTS).
• Har gennemgået Forsvarets sikkerhedsofficers uddannelse.
• Relevant SAP/Demars uddannelse
• Relevant KESDH uddannelse
• Verdensmester i planlægning & koordinering
• Gode formidlings- og præsentationskompetencer på dansk og
• Selvstændigt kan kommunikere komplekse informationer til medarbejdere på alle niveauer
• Vedholdende, ambitiøs og ikke bange for at stille spørgsmål
• Forstår værdien i en solid teamkultur


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hvidovre.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent Brian Tønning Kristiansen, der kan træffes på telefon: 4080 1609. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 31. august og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelsesdato er 1. januar 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der
anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk
Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af
Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de
cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088143

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet