Linux/Windows server specialist

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Statens IT søger en erfaren og dedikeret serverspecialist, der brænder for at udvide og vedligeholde vores eksisterende driftsmiljø. Vi opererer med både Linux- og Windows-servere, men den ideelle kandidat vil have særlig fokus på Linux. Hvis du finder glæde i tanken om at være en aktiv deltager i en spændende og dynamisk driftsorganisation, kan Statens IT meget vel være det næste skridt i din karriere.

Om stillingen Bliv en del af vores dynamiske team, bestående af 13 erfarne kollegaer, der sammen med dig arbejder målrettet på at sikre optimal drift af ikke færre end 8000 servere. Dette inkluderer 1500 Linux-servere og betjening af over 400 individuelle kunder. Vi er dedikerede til kontinuerligt at forfine vores drift ved hjælp af automatisering og implementering af teknologier inden for serveradministration. Vores tilgang er at standardisere, hvor det er muligt, og tilpasse, hvor det er nødvendigt. Som serverspecialist i vores team får du mulighed for at udforske alle aspekter af din faglighed. Vores mangfoldige kundeportefølje og virksomhedens størrelse garanterer en bred vifte af faglige udfordringer samt gode muligheder for personlig og professionel udvikling.

Arbejdsopgaverne er mangfoldige og tæller blandt andet:

  • Etablering og drift af miljøer baseret på Linux og Windows
  • Udføre fejlfinding og analyser for at sikre stabilitet og optimal ydeevne
  • Udvise proaktivitet ved at identificere og implementere serviceforbedrende tiltag
  • Implementere automatisering og optimering af rutinemæssige driftsopgaver for at frigøre tid og ressourcer
  • Deltage aktivt i projekter, hvor din specialistviden kommer i spil.
Om dig Den ideelle kandidat kan have mange indgangsvinkler, er du nyuddannet er du også velkommen til at søge, men det vil være en fordel med en blanding af et dybdegående og bredt kendskab til følgende:

  • Har gennemført relevant IT uddannelse
  • Erfaring med drift af servermiljøer
  • Solid erfaring med Linux og Windows
  • Er kvalitetsbevidst og motiveres af at lave de rigtige løsninger for vores kunder
  • Har en høj faglig stolthed og prioriterer løbende udvikling
  • Er en holdspiller med gode samarbejdsevner.
Om os I Statens It leverer vi it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner.

Vi arbejder efter en strategi om:

  • Høj kundetilfredshed
  • Høj informationssikkerhed og sikker drift
  • Pålidelige projekter
  • Klimavenlig og bæredygtig it
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs i organisationen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Statens It har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Statens It tilbyder en attraktiv lønpakke, med fordelagtig pensionsordning og fleksibilitet i både arbejdstid og –sted.

Fast arbejdssted vil være fra vores hovedkontor på Lautruphøj 2A, 2750 Ballerup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Cort Skov på telefon 7231 1526 eller e-mail Cort.Ebbe.Skov@Statens-it.dk

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgninger vil blive evalueret og samtaler afholdt løbende. Sidste ansøgningsfrist 15. februar 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973578

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet