MDM (MIA) konsulent med passion for support og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en af vores nøgleprofiler, der skal stå i spidsen for support og udviklingen af Statens It’s MDM-løsning - MIA? (MobilItArbejdsplads) Og vil du være med til at løfte nogle af vores mange spændende kundeprojekter? Så er du måske vores nye kollega i Team Unified Communication i Statens It.

Om stillingen Som MDM konsulent og nøgleprofil bliver dine hovedopgaver at videreudvikle vores - MDM-service og at skabe fremtidens løsninger i dialog med vores kunder og relevante drifts-teams i Statens It.

Dine opgaver vil bestå af support af Statens It’s - MDM-miljø samt daglige driftsopgaver. Du skal være med til at sikre drifts- og leverancesikkerhed og en hurtig opfølgning på eventuelle driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen.

Du vil på sigt også skulle deltage i kundeprojekter som specialist og bistå med løsninger og

leverancer og rådgivning.

Du vil blive en del af MIA-enheden i Team Unified Communication, som pt har 4 medarbejdere og som er et centralt omdrejningspunkt for support, drift og vedligeholdelse af brugernes mobile klienter.

Om os Team Unified Communication består lige nu af 17 medarbejdere og er en del af Service Delivery-området med godt 140 medarbejdere.

Det overordnede formål med Team Unified Communication er at bidrage til sikker, stabil og effektiv drift for Statens It’s mere end 38.000 arbejdspladser, herunder mail, AV-enheder og mobiltelefoner. Team Unified Communication håndterer ligeledes fejlretning og udviklingsopgaver via Service requests og Incidents, så brugerne oplever bedst mulig service.

Team Unified Communication har en åben og uformel omgangstone, præget af et meget højt fagligt niveau med dygtige og kompetente kolleger og en fleksibel arbejdsform. Her vil du få mulighed for at være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner.

Du vil have et tæt samarbejde med dine kolleger og sparre med øvrige medarbejdere i organisationen omkring drift og support af vores MIA-løsning.

Om dig Du er den helt rigtige til jobbet, hvis du bl.a.:

  • synes det lyder spændende at lære ALT om MIA-løsningen
  • er en erfaren og passioneret it-medarbejder som kan lide at have ansvar
  • er vant til at arbejde med ITIL som rammeværktøj
  • er initiativrig og kan holde momentum
  • er selvkørende, selvstændig men opsøgende
  • motiveres med kundekontakt
  • er en teamplayer med gode samarbejdsevner
  • ser det som en dyd at lave læsevenlig dokumentation, guides og instrukser
Vi forventer desuden, at du har erfaring med MDM platforme, er serviceminded, udadvendt, struktureret, ansvarlig og kommunikerende, og ser stillingen som en spændende mulighed for at dygtiggøre dig inden for andre områder i Statens It.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Gitte Brinkmann på 72 31 12 39.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 09.10.2023.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913410

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet