Udendørsgudstjenesten i Præstegårdshaven, under blodbøgen, 2. Pinsedag, får i år en twist af jazz, idet organist Peter Brenøe Lange har inviteret jazz bassisten Mads Vinding til at bistå på gudstjenesten, bl.a. med dagens jazz versionerede motet for SATB a cappella og kontrabas: ”Fryd dig du Kristi Brud” (oprindelig af J.S. Bach).
Sognepræst Inge Maibom leder gudstjenesten.
Salmerne får alle en twist over i den rytmiske gade. Til sidst postludiet, som bliver et stykke frisk musik, der passer til både den særlige gudstjeneste og godt at gå hjem på: Duke Ellingtons I’m beginning to see the light. Dagen er derfor helliget duosamspillet og kor a cappella musik, hvor aktørerne på baggrund af den oprindelige kirkemusikalske tradition, vil dreje musikken over i "den blå retning".
Mads Vinding er en legende på den danske jazzscene, og har igennem årene spillet sammen med de fleste store musikere, hvad enten danske eller udenlandske. Han er kendt for sin store musikalitet, præcision, fantastiske teknik og fremragende improvisationer, ligesom han heller ikke afholder sig fra bare at ligge i baggrunden med sin walking bas, og levere et rigtigt godt drive.
Fri adgang - Varighed: en times tid
Yderligere oplysninger:
Organist Peter Brenøe Lange, telefon 20 33 71 60, pbl@ballerup-sogn.dk
Kirkens hjemmeside: https://www. Ballerup-sogn.dk/