NEXT Uddannelse København: Barselsvikar til matematik på NEXT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med unge mennesker? Vil du være med til at udvikle vores undervisning, og har du lyst til at skabe de bedste rammer for 10. klasses elever?
 
Vi søger lige nu en barselsvikar i matematik til vores 10. klasse i Ballerup. Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. september 2024 og på 32-37 timer. Der vil måske være mulighed for forlængelse, evt. på en af vores andre afdelinger efterfølgende.
 
Hvem er vi?
Du bliver en del af vores store 10. klasseteam, hvor du vil referere til uddannelsesleder Nanna Toft. 
 

10. klasse på NEXT er én af indgangene til vores mange ungdomsuddannelser. Vi gør meget ud af, at vi ønsker at være starten på en ungdomsuddannelse frem for afslutningen på folkeskolen i både undervisningen, rammerne og ungemiljøet. 

Det er vigtigt for os, at vores elever får mulighed for at lære dem selv at kende i nye rammer og bliver klogere på dem selv, uddannelser og fremtidens arbejdsmarked. Derfor er vores 10. klasse i gang med et større udviklingsprojekt, og som underviser hos os vil du have mulighed for at sætte dit præg på denne proces. 
 

Vores 10. klasser er fordelt på fire adresser, herunder Ishøj, Ballerup, Nørrebro og Østerbro, og du vil blive en del af et adresseteam og et fagteam på tværs af afdelingerne.  
 
Primære arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver ud over undervisning: 

  • kontaktlærerfunktion, inkl. skole/hjemsamarbejdet
  • deltagelse på studieture, brobygning, OSO og meget mere, der ligger i 10. klasse årshjulet 
  • forskellige tovholderopgaver som uddeles i samarbejde med ledelsen og adresseteamet
Vi søger en profil, som
  • er uddannet folkeskolelærer med linjefag inden for matematik og gerne også praktiskorienterede linjefag. Alternativt kan du også være lærerstuderende og har færdiggjort linjefaget i matematik - du skal dog kunne arbejde mindst 32 timer 
  • har interesse for at være med til at udvikle pædagogik og didaktik 
  • er handlekraftig og kan træffe beslutninger i en, til tider, travl hverdag
  • har interesse for at arbejde med unge, deres trivsel og uddannelsesafklaring 
Ansættelsesvilkår 
Du ansættes som tidsbegrænset timelærer på deltid i perioden fra den 1. november 2023 til og med den 30. september 2024. Stillingen er placeret på vores adresse i Ballerup.
 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser af 16. juni 2021.
   
Vi håber, at du kan starte senest d. 1. november 2023 eller hurtigst muligt.
 

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
 

Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. 

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
 

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Nanna Toft på tlf. 24 66 75 28 eller mail nto@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NEXT Uddannelse København, Baltorpvej, 20A, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://nextkbh.career.emply.com/ad/barselsvikar-til-matematik-pa-next/mpdjbk/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903384

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet