Ny julesang af Brit Wilhelmsen

A Joyful Christmas udkommer den 14/11-2022 (Foto: Brit Wilhelmsen)
Profilbillede
dato

Den danske singer-songwriter Brit Wilhelmsen udgiver den 14/11-22 julesangen `A Joyful Christmas´. Det er den anden julesang i rækken, og igen i år vil Brit sprede julestemning blandt lytterne med bjældeklang og sin varme vokal. Selv englene vil synge med, når du lytter til `A Joyful Christmas´, der er tilgængelig på diverse streaming tjenester som fx Spotify, Apple Music, Deezer og Youtube.

`A Joyful Christmas´ er Brit Wilhelmsen´s anden julesang og er en hyldest til den søde juletid med minder om de hyggelige familietraditioner.

”For mig er sangen en refleksion af julens hygge, hvor vi bruger tid med hinanden. Mange har gode minder med traditioner, som de straks forbinder med jul. Det er det, som sangen skal fremkalde hos lytteren. Jeg tænker straks på den årlige julebagedag med min familie, hvor børn og voksne samles og hygger sig med at lave konfekt og bagværk,” fortæller Brit Wilhelmsen.

`A Joyful Christmas´ er indspillet med bandet `Less is More´, som består af Frank Gajda Jørgensen på guitar, Peter Oturai på bas og Mikael Jensen på trommer. Derudover har de fået selskab af Jon Sensmeier på saxofon der er med til at skabe velkendte og stemningsfulde undertoner af jul. Sangen er produceret af Kristian Martinsen.

Brit udgav sin første julesang, `Ready for Christmas´, sidste år og det var ikke meningen, at Brit ville udgive en ny julesang igen i år.

”Jeg havde ikke planer om, at udgivelse af julesange skulle være en årlig begivenhed, men da jeg sad ved klaveret midt i september måned, fik jeg pludselig inspiration til en julesang, og inden længe var en ny julesang blevet til. Derfra skulle det gå stærkt med at få samlet bandet og komme i studiet,” forklarer Brit Wilhelmsen.

Brit kan opleves på Cafe Iglo i Måløv fredag den 18/11-22 med sin duo You & Me.

Af tidligere egne udgivelser kan nævnes Feel good, Ready for Christmas, Waiting for you og Butterflies

Følg Brit og hendes sangunivers på facebook.com/britwilhelmsenmusic

Kilde: Brit Wilhelmsen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.