Områdechef i Center for Service Delivery i Statens It

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lysten og evnerne til at stå i spidsen for Center for Service Delivery i Statens It? Og vil du være med til at videreudvikle et velfungerende center, så vi fortsat kan måle os med de bedste i branchen inden for de services, vi leverer til vores kunder? Så er jobbet som områdechef i Statens It’s Center for Service Delivery måske noget for dig.

Center for Service Delivery har været i løbende udvikling i takt med, at en række statslige institutioners it-drift er overgået til Statens It. Centeret består i dag af 9 teams og knap 150 medarbejdere.

Om stillingen Sammen med den nuværende områdechef i Center for Service Delivery bliver du overordnet ansvarlig for de services og leverancer, centeret leverer til vores kunder.

Høj kundetilfredshed og sikker drift er blandt Statens It’s vigtigste strategiske pejlemærker. Sammen med centerets teamledere, medarbejdere og kollegaer skal du være med til at sætte retning og sikre effektive processer og systemer, som giver vores 38.000 brugere gode serviceoplevelser i deres kontakt med Statens It.

Center for Service Delivery dækker den samlede leverancekæde bag den statslige it-arbejdsplads, som Statens It tilbyder vores kunder - herunder platform-services, desktop-services og applikations-services. Centerets 9 teams har forskellige opgaver inden for følgende overordnede områder:

  • ITSM – processer og Service Management system
  • Identity & Acces Management og Brugeradministration
  • Client Management & Onsite support
  • Unified Communication
  • Databaser, Kundeapplikationer og Kundesystemer
Som områdechef refererer du til direktionen, og du får det forretningsmæssige ansvar for at sikre stabil drift af områdets services. Ligeledes skal du i tæt samarbejde med dine teamledere og de øvrige områdechefer i Statens It være med til at skabe fokus på udvikling af nye services og optimering af eksisterende services.

Kvalifikationer og personlige egenskaber Du er en udadvendt og erfaren leder med god forretningsforståelse samt et indgående kendskab til alle facetter af it-drift.

Derudover er du den rigtige til jobbet, hvis du:

  • har solid erfaring fra en større leveranceorganisation
  • har erfaring med at lede ledere
  • har erfaring med it-drift i ITIL- og ISO-understøttede driftsmiljøer
  • kan samarbejde på tværs i en organisation med mange snitflader
  • er analytisk og har god forståelse for data
  • er tillidsvækkende og imødekommende og fremstår fagligt nysgerrig og kompetent
  • går langt for at finde løsninger, der imødekommer vores kunders forretningsmæssige ønsker og behov samtidig med, at du sikrer stabil og effektiv drift.
Du kan ydermere bidrage til et godt samarbejde, konstruktiv sparring og fra et helhedsperspektiv understøtte Statens It’s mål, strategi og kulturelle pejlemærker.

Om os Vi tilbyder:

  • ansættelse i en åben og dynamisk organisation, der er præget af et højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform
  • gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • et job, hvor du kan være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Mere information Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Søren Ulrich Vulff på telefon 72 31 12 66.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag.

Vi skal modtage din ansøgning senest 31. oktober 2023.

Vi forventer at holde samtaler løbende. Samtaleforløbet vil bestå af to samtalerunder. Mellem de to samtalerunder gennemføres endvidere et testforløb.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922253

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet