Oplev lokal kunst og få hjælp fra borgerrådgiveren i Ballerup

dato

Posthuset i Ballerup byder på to spændende arrangementer i oktober. Lørdag den 5. oktober kan du opleve en dag fyldt med lokal kunst, og mandag den 7. oktober står borgerrådgiveren klar til at hjælpe dig med spørgsmål og vejledning i mødet med kommunen.

Oplev lokal kunst på Posthuset

Lørdag den 5. oktober slår Posthuset endnu en gang dørene op for en kunstnerdag med spændende værker. Her udstiller lokale kunstnere deres kunst, og du har mulighed for at se, hvad Ballerup har at byde på. Tag en snak med din lokale kunstner og få et indblik i deres kreative processer.

Ønsker du selv at udstille? Alle er velkomne, du skal blot skrive til vores kollega Katrine på kan9@balk.dk. Hun vil også give dig alle de praktiske detaljer.

Borgerrådgiver er til for dig

Mandag den 7. oktober kan du møde Ballerup Kommunes borgerrådgiver, Nina Palle, på Posthuset. Nina kan hjælpe dig med at undersøge, om din sagsbehandling er foregået korrekt, om reglerne er blevet overholdt, og om du er blevet hørt, som du har krav på. Hun kan også tage med dig til møder i kommunen og støtte dig i at få sagt det, du gerne vil.

Nina kan hjælpe med at udfylde papirer eller formulere en klage, hvis du ikke er tilfreds med en afgørelse. Borgerrådgiveren er uvildig og har tavshedspligt efter gældende lovgivning.

Praktisk information

Kunstnerdag:

Dato: Lørdag 5. oktober 2024

Tid: Kl. 10.00-15.00

Sted: Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup

Entré: Gratis

Borgerrådgivning:

Dato: Mandag 7. oktober 2024

Tid: Kl. 14.00-17.30

Sted: Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup

Entré: Gratis

Kontakt: Tlf. 4175 0262

Mail: borgerraadgiver@balk.dk

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut