BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nyder du at optimere og finde smarte løsninger, der sparer TOMS for tid og penge? Så slut dig til os og vær med at styrke logistikområdet og etablere et stærkt logistikfællesskab for Danmarks største producent af slik og chokolade.
Vi har fokus på logistikområdet i TOMS lige nu – så du kan forvente stor anerkendelse for dit arbejde i denne rolle, hvor du vil få mulighed for at gøre en kæmpe forskel.
"Her får du mulighed for at præge et område, vi ønsker at strukturere endnu mere, end det har været tidligere. Så du får rigtig meget ansvar, og så er TOMS en sjov og spændende virksomhed," forklarer Head of Planning & Logistics Morten Jensen.
Group Planning & Logistics – vi tager logistik til næste niveau
På vores hovedkontor i Ballerup bliver du en del af en spændende matrixorganisation, hvor du træder ind i en nøglerolle inden for vores logistikområde.
I denne nyoprettede rolle vil du arbejde tæt sammen med et lille logistikteam, der ud over dig består af et par kolleger både i Danmark og Polen, som primært tager sig af driften.
"I TOMS kender alle hinanden. Vi har et virkelig godt arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder tæt på tværs af funktioner, og der er plads til have det sjovt sammen," uddyber Morten, som du vil referere til.
Sæt dit præg på logistikken
Som vores nye Logistics Specialist vil du få ansvaret for at optimere og udvikle vores logistikområde gennem en hands-on tilgang. Din første opgave bliver at sætte dig ind i vores drift. Herefter dykker du så ned i forskellige områder for at identificere besparelsesmuligheder, forbedre samarbejdet med leverandører og optimere vores logistiknetværk.
Helt konkret vil dine primære opgaver være at:
- sikre et højt serviceniveau i samarbejde med vores tredjepartslogistik leverandør og eksterne transportpartnere over for vores kunder
- sørge for kontinuerlig forbedring og udviklingsinitiativer, gerne med besparelser for øje
- arbejde med gennemsigtighed, rapportering og omkostningskontrol (herunder service, omkostninger og bæredygtighed)
- sikre overholdelse af relevante certificeringer og audits
- administrere logistikbudgettet
- dele ud af din logistiskekspertise og yde logistiksupport til kommercielle teams.
Erfaring med logistikoptimering
Da du vil sætte retningen for dette område, skal du have stærke kommunikationsevner, kunne navigere i en matrixorganisation og være i stand til at formidle budskaber på tværs af fagligheder. Det er også vigtigt, at du har en god forretningsforståelse, kan analysere problemstillinger og er klar til at drive løsningerne frem selv.
Vi forestiller os også, at du:
- har erfaring fra en lignende rolle, gerne inden for FMCG
- har erfaring med logistikoptimering
- har et godt blik for de tværgående forretningsprocesser og mange interessenter
- har gode stakeholder management skills
- taler og skriver dansk og engelsk.
En fantastisk arbejdsplads:
TOMS er et sted, hvor vi vil hinanden, og det mærker vi i hverdagen. Der er et godt sammenhold i teamet, hvor vi sætter en ære i at være imødekommende og hjælpsomme. Vi har en stærk vinderkultur med fokus på resultater uden at gå på kompromis med den gode dialog.
Selvom vi er Danmarks største producent af slik og chokolade, er vi stadig ikke større, end at man ofte selv løber med bolden. Det giver en spændende arbejdsdag, med en bred kontaktflade og mulighed for at præge og udvikle sig i jobbet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Planning & Logistic Morten Jensen moje@tomsgroup.com, men pga. af sommerferie må du forvente forlænget svartid. Samtaler vil først blive afholdt i august.
Send din ansøgning og dit CV til os via knappen "Ansøg dette job" nedenfor senest d. 5. august 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Since 1924, Toms has been driven by a desire to bring smiles to people all over the world. Toms builds on a heritage of generations of proud and visionary craftsmen, whose passion continues to inspire us. At Toms, we smile when we make a difference at work, and when we build an environment where we grow and thrive. We smile because we embrace our differences and because we live our passions. We smile when we create something truly special. We smile when we make the right decisions and take responsibility: For the people around us, but also for those we may never meet. By sourcing our chocolate with care and supporting local farmers, we will continue to bring smiles to life for generations to come. At Toms, we bring smiles to life – for everyone.
Toms wants to promote equality and therefore encourages all qualified persons to apply regardless of age, gender, sexuality, religion, ethnic origin or disability.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1579dd4e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TOMS GRUPPEN A/S, Toms Alle, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081149