Overassistent søges til administration af Forsvarets Civiluddannelsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en hverdag med forskellige HR opgaver og kundekontakt? Har du forståelse for tal og beregninger? Så er du måske vores kommende medarbejder!

Om os

Civiluddannelseselementet (CU ELM) er et lille element ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) med bopæl i Ballerup. Vi er i alt 4 medarbejdere og 1 leder.
Vi står for den overordnede administration af civiluddannelse i Forsvaret. I øjeblikket er der ca. 330 soldater på civiluddannelse, som vi administrer i forhold til arbejdstid, rejser, refusioner, sygefravær, orlov mv.

Dette arbejde sker i tæt samarbejde med beskæftigelsesrådgiverne ved Veterancentret og myndigheder i Forsvaret. Vi har naturligvis også et tæt samarbejde med den enkelte medarbejder, der er på civiluddannelse.
CU ELM er en del af Proces & Udviklingssektionen, i Center for Rekruttering og Karriere, hvis overordnede opgave er at rekruttere til ministerområdets ca. 20.000 stillinger.


Om stillingen

Du vil indgå i et dynamisk team, som sagsbehandler (overassistent).

Det er vigtigt for CU ELM, at du kan varetage arbejdsopgaver individuelt og yde god service, og at du er god til at udveksle erfaringer med andre i virksomheden.

Derudover værdsætter vi din evne til at engagere dig i dialog med forskellige personer samt håndtere kundeinteraktioner effektivt.

Dine primære opgaver:
• sagsbehandler for arbejdstid og rejseafregning
• sagsbehandling for køb af uddannelser, herunder behandling af faktura
• sagsbehandling på refusioner af undervisningsmidler
• rådgivning og vejledning om civiluddannelse (HOTLINE)

I CU ELM hylder vi den positive anerkendende tilgang til løsning af vores opgaver, og den måde vi taler til hinanden på. Omgangstonen er uformel og humoristisk. Vi sætter pris på vores forskelligheder og deler gerne viden og hverdagens oplevelser med hinanden.


Om dig

Du er kontoruddannet, gerne med speciale i offentlige administration. Eller en tilsvarende kontoruddannelse. Vi ser gerne, at du har et bredt kendskab til Forsvarets mange opgaver og organisation.

Primære kvalifikationer:
• Du har erfaring som sagsbehandler
• Du har gerne erfaring fra HR-området, herunder forvaltning af personale
• Du har flair for IT herunder anvendelse af DeMars, SAP samt ESDH og Workzone.
• Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
• Du er fleksibel og indstillet på at påtage dig nye opgaver.

Ønskelige kvalifikationer: Det vil være gavnligt for din forståelse at være bekendt med organisationen og opbygningen af Forsvaret samt civiluddannelsesordningen inden for Forsvarets rammer.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte chefsergent Kjeld Hildebrandt Hansen, FPS-KHH@mil.dk

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 14. Forventet tiltrædelse efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Forsvarsministeriets Personalestyrelse er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen.
Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015780

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet