Pædagog eller PAU til børnehuset Stjernehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde med små og store børnefællesskaber og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, i et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø. Hvis det lyder som noget for dig, så er du måske vores nye kollega.

I børnehuset Stjernehuset søger vi nu en pædagog eller PAU på 34 til 37 timer med start den 1. marts eller snarest muligt. 

Dine vigtigste opgaver

  • Du vil være med til at etablere og understøtte mindre læringsmiljøer
  • Du vil varetage daglige pædagogiske opgaver sammen med børnene og dine kolleger. 
  • Du deltager og sparrer i forældresamtaler og dialoger
  • Du vil bidrage til at skabe et trygt, udviklende, legende og sjovt børneliv i børnehuset
  • Samarbejde, dialog og faglig sparring med dine kolleger. 

Du kan læse funktionsbeskrivelsen her:

Dine kompetencer

  • Du har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene
  • Du skal kunne igangsætte aktiviteter
  • Du finder det meningsfuldt at understøtte arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø i hverdagsrutinerne
  • Du er rolig og fejlmodig, og hviler i dig selv og din pædagogiske praksis
  • Du favner bredt og kan lide mangfoldighed
  • Du skal kunne iagttage, observere, beskrive og reflektere objektivt og respektfuldt i forhold til børn og forældre, men også over egne og kollegers handlinger
  • Du har lyst til og bliver motiveret af at holde dig opdateret på det pædagogiske felt
  • Derudover skal du være mødestabil, fleksibel og kunne indgå i professionelle arbejdsfællesskaber.

Det får du hos os
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du sammen med dine kolleger har masser af indflydelse på dagligdagen, og hvor der er tid til nærvær, omsorg og spændende pædagogisk praksis. Vi holder ugentlige stuemøder og har 10 personalemøder årligt, hvor vi drøfter pædagogisk praksis. Vi tilmelder os konferencer, hvis der er noget relevant og har også distrikts personalemøder, hvor vi som distrikt har fokus på den pædagogiske retning. Sidst har dette handlet om KIDS, som observationsredskab, da vi fremadrettet skal bruge dette værktøj til internt brug. Derudover er det dette redskab, vores pædagogiske konsulenter udfører pædagogiske tilsyn efter. 

Vi tilbyder også god sparring for nyuddannede, så hvis du er nyuddannet, vil vi gerne være din første arbejdsplads, hvor vi i fællesskab videreudvikler dine pædagogiske kompetencer. Er du på vej til at være færdiguddannet hører vi også gerne fra dig, og vi venter gerne på den rette.

Hvem er vi
Børnehuset Stjernehuset er et børnehus med store lyse lokaler, gode udearealer og en udendørs bålhytte, som er et hyggeligt samlingssted for børn og voksne året rundt. Lige nu står vi overfor at skulle have en ny legeplads, hvilket vi glæder os meget til. 

Stjernehuset består lige nu af 3 børnehavegrupper på 22 børn og 3 voksne pr. gruppe. De 22 børn er et årsgennemsnit, så der i perioder er færre og i andre perioder flere børn. Derudover har vi 3 vuggestuegrupper med 14 børn og 4 voksne pr. gruppe og en pædagogisk leder. Vi er, som det fremgår af mulighed 1, i gang med at øge børneantallet i børnehaven med en gruppe mere.

Stjernehuset er en del af Distrikt Baltorp, som består af seks snart syv børnehuse. De øvrige børnehuse hedder Askelunden, Bispevangen, Grantoften, Kirstinevang og Kornblomsten. 

Hvert børnehus har én eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Maiken Bryggemand på telefon 2058 7821.

Vi vil meget gerne møde dig, inden du søger. Så kom endelig forbi!

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. marts 2024 eller snarest muligt. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Ansøgningsfrist: 19. februar 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Grønnemarken, 8, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986327

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet