Pædagog med passion for psykiatri til intensivt afsnit 8 i Ballerup

dato

Er du god til at se patienternes ressourcer? Og kunne du tænke dig en hverdag, hvor du kan se den forskel, du gør, gennem patienternes personlige udvikling?

Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og sammen prøver at skabe de bedste rammer for patienternes recovery

På intensivt afsnit 8 søger vi en pædagog, der kan se det sjove i en uforudsigelig hverdag. Vi arbejder med mennesker, og vi har deres ønsker og behov i fokus. Derfor ved du ikke altid, hvad dagen bringer.



Din hverdag i den intensive psykiatri

Vi har 16 sengepladser (enestuer), hvor vi modtager patienter med diagnoser indenfor hele det psykiatriske spektrum. Du møder derfor mange forskellige personligheder, liv og problemstillinger, som alle kræver en særlig indsats. Èn sko passer ikke til alle.
Du bliver kontaktperson og medansvarlig for udvalgte patientforløb. I tæt samarbejde med dit tværfaglige team, kommer du til at arbejde med komplekse behandlingsforløb, hvor patienten er med til at tilrettelægge eget forløb. Du bidrager med dit faglige perspektiv og deltager i behandlersamtaler, pårørendesamtaler og netværksmøder
Dit fokusområde bliver at anvende afsnittets miljø som middel til læring og træning af sociale færdigheder i forbindelse med f.eks. eksponering, relationsdannelse og aktiviteter – herunder samarbejde med patienten om at afdække dennes interesser, ressourcer og muligheder for at indgå i aktiviteter på forskellige niveauer såvel indenfor som udenfor afsnittet.

Ved hver vagts start, har vi en ”check ind” runde, hvor vi sammen planlægger dagen på bedste vis.

Relationsarbejde og miljøterapi er en stor del af hverdagen, og det vil du hurtig blive dygtig til.



Lidt om os og hvad vi kan tilbyde dig

Vi har et tæt samarbejde og lægger vægt på at passe på hinanden. I udfordrende situationer arbejder vi sammen og støtter hinanden i at finde fælles løsninger.Vi har adskillige vedligeholdelsesinstruktører, der er til for at give dig sparring og støtte, når vi arbejder deeskalerende og med forebyggelse af tvang. Derudover har vi på afsnittet 4 forebyggelsesinstruktører, som er uddannede til at forebygge opkørte situationer.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af medarbejderinvolvering i udviklingstiltag. Vi anerkender engagement og initiativ og gode forslag vil altid blive hørt og værdsat.
Vi arbejder med projekt ”Bedre Behandling Under Indlæggelse” (BBUI) og er ved at implementere kognitive adfærdsterapi (KAT) i afsnittet og har opstartet patientstyrede indlæggelser (PSI-senge) på lukket afsnit.



Vores forventninger til dig er, at du:

• er uddannet socialpædagog (professionsbachelor eller den tidl. Socialpædagoguddannelse) og har fokus på individets ressourcer og motivation
• har erfaring indenfor socialpsykiatrien
• ser mulighederne i det tværfaglige samarbejde om psykiatrisk patientforløb
• er god til at kommunikere og udvise respekt og nærvær overfor patienterne, dine kolleger og samarbejdspartnere



Lyder det som noget for dig, og er du nysgerrig på at høre mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karina Poller Andersen på telefonnummer. 3022 6189 eller på mail Karina.poller.andersen@regionh.dk, hvis du vil høre mere om afsnittet og de muligheder der er.

”Som oversygeplejerske lægger jeg stor vægt på at der er ’Work-life-balance’. Jeg vægter derfor både, at der udføres et godt fagligt stykke arbejde, og at vi har trivsel og en vagtplan, der kan hænge sammen med hjemmelivet”
– Karina, Oversygeplejerske


Du kan også læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside her.



Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse efter aftale


Du ansættes i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.


Stillingen er i blandede vagter, med weekendvagt hver 2. weekend


Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er den 3. maj 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 19 og 20.

Du bedes uploade CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning via linket på siden.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3fb2ef40-383a-4a83-9535-0b50889bc5fb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet