BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med sprog og små grupper i børnehaven? Så er du måske vores nye pædagog i Stjernehuset. Vi leder efter vores næste dejlige kollega i en stilling på 37 timer om ugen.
Vi søger en pædagog, som brænder for at arbejde med sprog i børnehaven, gerne i storegruppen, hvor du kommer til at være pædagog nummer 2 på en stue i et team af 3 medarbejdere.
Dine vigtigste opgaver
- Etablering og understøttelse af mindre sproggrupper på stuen i børnehaven
- Varetagelse af da daglige pædagogiske opgaver i samspillet med børnene og hverdagen i børnehaven
- Deltagelse og sparring i forældresamtaler og dialoger
- Dialog og faglig sparring med dine kolleger
- Have tæt dialog og samarbejde med logopæd fra PPR
- Evt. lave oplæg om sprog og kultur på personalemøder.
Du kan læse stillingsbeskrivelsen her
Dine kompetencer
- Er uddannet pædagog
- Har viden om sprogtilegnelse og kulturforståelse
- Kan danne relationer til børn og voksne
- Har gode samarbejdskompetencer
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Kan kommunikere tydeligt på skrift og mundtligt
- Har viden og erfaring om forældresamarbejde.
Det får du hos os
En arbejdsplads, hvor vi vægter det gode børneliv højt men også det gode arbejdsliv.
Børnehuset Stjernehuset vægter det sproglige arbejde højt og det tætte forældresamarbejde, men vi kan altid blive dygtigere.
Vi deltager i projektet ”Sammen om Børn”, hvor projektets mål er at skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn, hvor der samtidig er stor fokus på nye former for forældreinddragelse og fællesskaber mellem børn, deres forældre og fagprofessionelle. Et godt forældresamarbejde er afgørende for om vi lykkes med vores pædagogiske opgave.
Vi vil derfor i 2024 fokusere på at få etableret et systematisk sprogarbejde, hvor vi har fokus på sprog i små grupper i børnehaven, samtidig med at have fokus på at få styrket forældresamarbejdet i forhold til kommunikation og kulturel forståelse.
I Stjernehuset har vi børn, som har flere sprog og som derfor har brug for en særlig sprogindsats. Samtidig har vi fokus på vores generelle sproglige læringsmiljø.
Hvem er vi
Børnehuset Stjernehuset er et børnehus med store lyse lokaler, gode udearealer og en stor legeplads både i vuggestuen og i børnehaven. Stjernehuset ligger tæt ved Ballerup station.
Stjernehuset består af 3 børnehavegrupper og 3 vuggestuegrupper samt en pædagogisk leder.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du sammen med dine kolleger har masser af indflydelse på dagligdagen og hvor der er tid til nærvær, omsorg og spændende pædagogisk praksis. Vi holder ugentlige stuemøder og har 10 personalemøder årligt, hvor vi drøfter pædagogisk praksis. Vi arbejder tæt sammen med PPR og har hver 3. uge handekonferencer, hvor vi får sparring på vores praksis.
Børnehuset Stjernehuset ligger i distrikt Baltorp i Ballerup, hvor vores distrikt består af 7 børnehuse, hvoraf Stjernehuset er den ene.
De øvrige børnehuse hedder Askelunden, Bispevangen, Grantoften, Kirstinevang, Platanbuen og Kornblomsten, Hvert børnehus har én eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse.
Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte vores ledelsesansvarlige Maiken S. Bryggemand på telefon 2058 7821.
Kunne du tænke dig at komme på besøg og høre mere om stillingen, er du meget velkommen.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2024 eller snarest muligt.
Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.
Ansøgningsfrist: 21. juni 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Grønnemarken, 8, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064036