BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Når du starter hos os, kommer du ind i et hus der i bogstavelig forstand ligger i skovkanten af Hareskoven i Egebjerg i Skovvejens distrikt. Her vil du blive del af en arbejdsplads der med glæde bevidst bruger vores KÆMPE store legeplads, med køkkenhave, høns, kælkebakke, og græsarealer i vores daglige pædagogik.
Vi får ofte at vide af vores forældre, at huset har en rar stemning. Dette understøttes med store lyse lokaler som er rare at arbejde i. Men vi kan ikke gøre det uden vores altid imødekommende og smilende kollegaer. Dette betyder meget for os, og ønsker at du kan bidrage med dette.
Brug to minutter og klik på linket, for se lidt af vores fysiske omgivelser: https://youtu.be/WHqd-n7bwQA
Dine vigtigste opgaver
- At skabe glæde, grin og begejstring i dit samvær med vuggestuebørnene
- At se naturen og uderummet som et dagligt læringsmiljø
- At bidrage til et rummeligt og anerkendende børneliv med fleksible lærings miljøer, hvor alle børn kan være med
- At tilrettelægge pædagogiske aktiviteter og lege, som understøtter børneperspektivet
- At skabe overblik og tage ansvar for den pædagogiske hverdag på tværs af stuerne
- At fastholde fokus på kerneopgaven gennem pædagogisk evaluering og løbende planlægning
- At bruge pædagogiske læreplaner til at sikre vores aktiviteter inddrager børnenes perspektiver.
Dine kompetencer
Din tilgang til børnene er lattermild, omsorgsfuld og nærværende. Du har en grundfæstet tro på, at alle børn kan lykkes og gør det bedste de kan, i enhver given situation.
Din faglige tilgang er præget af systematik og nysgerrighed, når du planlægger og evaluerer den pædagogiske praksis. Du er god til at arbejde sammen med dine kollegaer, så I bliver fælles om at holde fokus på barnets intentioner frem for dets umiddelbare handling.
Du har lyst til og interesse for at arbejde med vuggestuebørn, og har en faglige ambition med fokus på at skabe dannelse, nærvær og en god dag for alle vores børn.
Det får hos os
- En arbejdsplads med en placering så unik, at fuglene synger
- Kolleger der er optaget af at tilrettelægge en hverdag med fokus på små grupper, der har afsæt i børnenes trivsel og udvikling
- Optimale muligheder for at du som pædagog kan have fokus på motorik og natur, vi arbejder med alle læreplanstemaerne henover året
- Vores pædagogiske hverdag er præget af faste rutiner, hvilke skaber genkendelighed i hverdagen for vuggestuebørnene
- Tid til pædagogisk forberedelse og evaluering med vores ugentlige stuemøder, tæt sparring med PPR, uddannelsesdage samt betalt deltagelse i BUPL`s temaaftener
- Et velfungerende samarbejde med en tilfreds forældregruppe, som vi værner om
- En pædagogisk leder der er tæt på, som har fokus på og erfaring med vuggestuepædagogikken og den praktiske hverdag (vi er to ledere i huset).
Hvem er vi
Skovvejens distrikt er kendetegnet af 4 Børnehuse – alle med høj kvalitet. Valhalla i Skoven er et eftertragtet børnehus. Vi gør os hver dag umage for at bruge en pædagogik, hvor børnene udfordres, bevæges, forundres i trygge og nære relationer.
Vi har 88 børnehavebørn og 46 vuggestuebørn.
I Skovvejens distrikt vægtes faglig udvikling, tid til planlægning og refleksion. Vi vidensdeler på tværs af Børnehusene via forskellige udvalg. Hvert Børnehus har en pædagogisk leder tæt på kerneopgaven. Derudover er der en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere, varetager at lede distriktet.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Mette Lyng på telefon 2916 0533 eller distriktleder Susanne Froberg på telefon 4477 2515.
Du kan også læse mere om institutionen og distriktet på vores hjemmeside https://ballerup.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.21
Ansættelseproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2023, eller hurtigst muligt.
Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne
Antal timer: 34-37 timer.
Ansøgningsfrist: 10. oktober 2023.
Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Egebjerghuse, 39, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914942