BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her er jobbet til dig, som er fagligt ambitiøs og vil være en del af at implementere nye måder at arbejde på.
Vi søger både en pædagog til vores vuggestue og en pædagog til vores børnehave.
Du bliver en del af en reflekteret personalegruppe, der går på arbejde for at levere både professionelt og fagligt, og som hver dag skaber en positiv forskel for børn gennem leg, læring og fællesskaber. Vi tænker nyt og er i gang med et projekt hvor vores tværprofessionelle samarbejdspartnere skal være en del af praksis.
Vi vægter arbejdsmiljøet højt, vi hjælper hinanden og øver os sammen!
Du har lyst til at udvikle dig i jobbet, du tager initiativ i det daglige pædagogiske arbejde i forhold til både det enkelte barn og børnegruppen. Alt sammen i samarbejde med dygtige kolleger.
"Jeg hedder Ditte og er pædagogisk leder i Bakketoppen. Som leder tror jeg på, at vi lykkes sammen, når vi kan se eget bidrag, forstår vores funktion og føler os som en del af noget særligt. Jeg lægger stor vægt på, at vi sammen skaber et hus, hvor det er rart at være både for børn, voksne og forældre. Jeg giver plads til, at du sammen med dine kolleger kan afprøve nye ideer og lære af erfaringerne.”
Nærvær, relationer og faglig refleksion
I Bakketoppen lykkes vi med at skabe de nære tryghedsskabende relationer. Vi har fokus på, at alle har kompetencer. Vi møder barnet i zonen for nærmeste udvikling. Det kræver, at du har en høj faglighed herunder indgående viden om børns almene udvikling, og at du evner at læse barnets individuelle initiativ, justerer dig og reflekterer over din pædagogiske praksis i samarbejdet med dygtige kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Forældrene i Bakketoppen er en vigtig og ligeværdig samarbejdspart, og det er vigtigt, at du går til forældresamarbejdet med ydmyghed, nysgerrighed og ser mulighederne i det konkrete forældresamarbejde.
Bakketoppen er en arbejdsplads med ambitioner
Du bliver en del af et hus, der gør en forskel! Du får dygtige kolleger, som brænder for deres arbejde, for børnene og for de små og store fremskridt. Bakketoppen ligger på kanten af et tidligere socialt udsat boligområde, og nogle af vores børn har brug for det lille ekstra, som ligger i den nære relation. Vores ambition er, at børn fra Bakketoppen ved hvem de er, og hvad de kan, når de forlader os.
Bakketoppen ligger i gåafstand fra stationen, og der er kun 15 min med offentlig transport fra København eller Roskilde.
I Høje-Taastrup er dagtilbud prioriteret højt, og der er viljen til at skabe de bedste forudsætninger for børns trivsel og udvikling i en fælles rejse, som du kan læse mere om her. Du kan også læse om jobbeskrivelsen pædagoger på dagtilbudsområdet Høje-Taastrup Kommune.
Du kan både være nyuddannet eller erfaren pædagog – vi forstår at tage imod dig, støtte dig som nyuddannet og drage dine erfaringer i spil, hvis du er erfaren pædagog.
Vi lægger vægt på at du:
- Omsætter din indgående viden om børns udvikling til pædagogisk praksis i samarbejde med dine kollegaer
- Arbejder med børns socio-emotionelle udvikling
- Har de pædagogfaglige mål for øje i din daglige kontakt og samvær
- Brænder for at gøre en forskel for ALLE børn
- Aktivt understøtter børnenes sproglige udvikling – du er optaget af sprogets nuancer og sætter ord på handlinger og følelser
Vi tager godt imod dig
Du bliver klædt på til at arbejde med metoder og værktøjer, både på løbende møder og på læringsdage i kommunens netværk for nye pædagoger – se en video her. I institutionen får du løbende sparring og mulighed for supervision både i huset og fra Pædagogisk udviklingsteam.
Yderligere oplysninger
Ansættelse er pr. 1. oktober, med mulighed for tidligere start.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Fortæl os om din motivation for at søge jobbet
Skip den lange ansøgning og skriv i stedet 15-20 linjer om din motivation for at søge jobbet og læg et CV ved med det relevante for jobbet.
Ansøgningsfrist fredag den 4. august
Vi afholder samtaler i uge 32.
Send din motivation, CV og uddannelsesbevis via kommunens e-rekrutteringssystem.
Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere kan du kontakte pædagogisk leder i Bakketoppen Ditte Brønlund 22 87 41 63. Jeg håber du giver mig et ring, så jeg kan fortælle dig mere om jobbet og Bakketoppen til mig! Du kan også læse mere Bakketoppens hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Gadehavegårdsvej 5, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/paedagoger-til-fagligt-udviklende-teams-i-bakketoppen/f7s44e/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878102