Pædagoger til Stjernehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger lige nu pædagoger til vores børnehus og du kan som ansøger overveje forskellige muligheder i forhold til, hvor du kan se dig selv. 

Mulighed 1 Kom og vær med til at åbne en ekstra gruppe i vores børnehave og tag gerne din makker med, hvis du har en dygtig kollega, som du ser dig selv arbejde sammen med i denne proces. Vi åbner en ekstra gruppe som følge af øget børnetal i vores distrikt, og vi har et ekstra grupperum til det. 

Mulighed 2 Kom og bliv en del af en allerede etableret børnehavestue, hvor du som én af stuens pædagoger har ansvaret for den pædagogiske udvikling og planlægning i samarbejde med resten af børnehaven og ledelsen.

Alle stillingerne er som udgangspunkt 34-37 timer om ugen, men vi er til at tale med. 

Dine vigtigste opgaver

  • Vi søger pædagoger med høj faglighed, som har lyst til at skabe og udvikle tydelige og gode læringsmiljøer for vores børn sammen med teamet og de øvrige kolleger
  • For os betyder det, at du er i stand til at være indlevende og anerkendende i forhold til børnenes oplevelsesverden du kan se både det enkelte barns unikke behov og samtidig have fokus på den samlede børnegruppe og fællesskaber, som alle børn skal have deltagelsesmuligheder i
  • Vi arbejder med mentalisering, positive anvisninger og på at udvikle tydelige læringsmiljøer for vores børn 
  • Det er vigtigt for os, at du har blik for og lyst til at se hvert lille nye skridt børnene tager i deres udvikling.

Dine kompetencer

  • Du skal kunne udvise nærvær, omsorg og handlekraft
  • Du skal kunne igangsætte aktiviteter
  • Du skal kunne bruge din empati til at sætte dig ind i børn og forældres levevilkår, så du kan agere i hverdagen ud fra et helhedsperspektiv
  • Du skal kunne iagttage, observere, beskrive og reflektere objektivt og respektfuldt i forhold til børn og forældre, men også over egne og kollegers handlinger
  • Vi ser gerne, at du har kompetencer inden for sprogudvikling eller ønsker at tilegne dig det, da vi har meget stort fokus på understøttelse af børns sproglige udvikling
  • Derudover skal du være mødestabil, fleksibel og kunne indgå i professionelle arbejdsfællesskaber, som også indebærer månedlige sparring med PPR om børn og børnefællesskaber.

På den måde tror vi på, at vi kan skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø, hvor der kan være tillid til, at vi vil hinanden det bedste også selvom vi kan være fagligt uenige. 

Det får du hos os 
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du sammen med dine kollegaer har masser af indflydelse på dagligdagen, og hvor der er tid til nærvær, omsorg og spændende pædagogisk praksis. Vi holder ugentlige stuemøder og har 10 personalemøder årligt, hvor vi drøfter pædagogisk praksis. Vi tilmelder os konferencer, hvis der er noget relevant og har også distrikts personalemøder, hvor vi som distrikt har fokus på den pædagogiske retning. Sidst har dette handlet om KIDS, som observationsredskab, da vi fremadrettet skal bruge dette værktøj til internt brug. Derudover er det dette redskab, vores pædagogiske konsulenter udfører pædagogiske tilsyn efter. 

Vi tilbyder også god sparring for nyuddannede, så hvis du er nyuddannet, vil vi gerne være din første arbejdsplads, hvor vi i fællesskab videreudvikler dine pædagogiske kompetencer. Er du på vej til at være færdiguddannet hører vi også gerne fra dig, og vi venter gerne på den rette.

Hvem er vi
Børnehuset Stjernehuset er et børnehus med store lyse lokaler, gode udearealer og en udendørs bålhytte, som er et hyggeligt samlingssted for børn og voksne året rundt. Lige nu står vi overfor at skulle have en ny legeplads, hvilket vi glæder os meget til. 

Stjernehuset består lige nu af 3 børnehavegrupper på 22 børn og 3 voksne pr. gruppe. De 22 børn er et årsgennemsnit, så der i perioder er færre og i andre perioder flere børn. Derudover har vi 3 vuggestuegrupper med 14 børn og 4 voksne pr. gruppe og to pædagogiske ledere. Vi er, som det fremgår af mulighed 1, i gang med at øge børneantallet i børnehaven med en gruppe mere.

Stjernehuset er en del af Distrikt Baltorp, som består af 6 børnehuse. De øvrige børnehuse hedder Askelunden, Bispevangen, Grantoften, Kirstinevang og Kornblomsten, Hvert børnehus har én eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. 

Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Maiken Bryggemand på telefon 2058 7821 eller Dorte Jørner på telefon 2157 3027. 

Vi vil meget gerne møde dig, inden du søger. Så kom endelig forbi!

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2024 eller snarest herefter.

Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne. 

Ansøgningsfrist: 18. december 2023.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Grønnemarken, 8, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952442

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet